TRAEGER Bronson pillegrill

TRAEGER Bronson-serien

Bronson fra TRAEGER er vores mindste bud på en lækker pillegrill. Den fylder ikke alverden men har naturligvis stadig alle de lækre fordele ved en pillegrill. Den er fantastisk til den lille altan eller den lidt mindre familie, som ønsker en fuldstændig sikker måde at grille på uden opflaming. Pillegrillene er en fræk og lækker mulighed for at få masser af røg, som kærtegner maden i grillen ad flere omgangen inden den brugte røg ledes ud og derudover så bliver temperaturstyring ikke meget lettere! Brug din TRAEGER til at grille, røge, bage, stege, brase eller lave almindelig bbq. Serien består kun af en enkelt grill, men hvorfor skulle der være flere, når denne ene er så cool.

TRAEGER Bronson – pillegrillen til den lille plads

Bronson er den mindste TRAEGER grill af de store. Det er smart i mere end én forstand. I TRAEGERs pillegrill er der ingen farlig opflaming og du skal blot bruge en stikkontakt og nogle piller for at komme igang. Dvs. at hvis du bor i lejlighed, så er kombinationen af sikkerhed og el i de fleste tilfælde nok til at TRAEGER er velkommen på altanen – også hvis du spørger udlejer. Derudover er Bronson også god til børnefamilier og ser absolut lækker ud på terrassen! Bronson har én grillrist, så det kunne lyde som om pladsen er trang – det er ikke tilfældet. Bronson er måske nok en kompakt lille sag men plads er der nok af. Vi har testet det for dig og faktisk er der plads til 4 hele kyllinger, 12 burgere eller 18 hotdogs – velbekomme 😉

Kompakt betyder ikke at du går sulten i seng – ikke for TRAEGERS Bronson

Det er vanvittig smart og vi er helt hooked på en præcis temperaturstyren med lækre røgede nuancer til vores grillmad. Det er så nemt at det føles lidt som snyd men helt ærligt; who cares? Vi har listet vores otte yndlings features ved Traegers Bronson-serie her:

Derudover så er Traegers Bronson, ligesom de andre Traeger pillegrill, nem at vedligeholde.

Læs mere om vedligeholdelse og rengøring af din TRAEGER Bronson pillegrill nederst på siden…

Rengøring og vedligeholdelse af din TRAEGER Bronson

Det er hamrende let at vedligeholde en TRAEGER pillegrill men der skal investeres lidt tid, for at du er sikker på at grillen holder i mange år. Derudover er det jo bare lidt mere lukses at komme ud til en ren grill. Det kræver tæt på nada i det daglige – faktisk blot en grillbørste, en klud, et viskestykke og et betræk.
Her kommer vores anbefaling:

Vedligeholdelse efter hver grillning

BRUG EN GRILLBØRSTE: Rengør grillristene med en grillbørste. Det er lettest at rengøre ristene når grillen er varm, så det er en god ide at anvende en grillbørste med langt håndtag, så du ikke brænder nallerne.
TØR GRILLEN AF: Tør grillen af udvendigt. Det drejer sig bare om en klud opvredet i varmt sæbevand. Derefter tørrer du efter med et viskestykke.
LÆG BETRÆKKET OVET GRILLEN: Træ-pillerne skal opbevares tørt, da de vil udvide sig og fugtbalancen ændres, hvis de bliver fugtige. Det er besværligt og spild af tid at tømme pilletanken efter hver grillning, så det letteste er klart at lade pillerne være deri og lægge et betræk over. Betrækket beskytter både grill og træpiller mod vand, støv og grillens værste fjende; fuglemøj!

Vedligeholdelse efter hver 3. grillning

Det er vigtigt at asken fjernes fra brandkamret – vi anbefaler at det gøres efter hver 3. gang du griller eller efter 20-30 timers grillning. Det er ganske let og gøres som følgende:

Når du har prøvet det et par gange, skal du ikke afsætte mere end 5 minutter til opgaven.

Kvartals vedligeholdelse

For at sikre at grillen holder længere, at garantien dækker og grillen bliver ved med at se flot ud, har vi samlet fire gode råd og tips. Husk altid at sikre dig at grillen er kold inden du begynder den grundigere vedligeholdelse og rengøring af den. Husk at tage stikket ud af stikkontakten inden du går igang.

Indvendigt i grillen

Hvis grillen er meget beskidt indvendigt, kan du med fordel anvende TRAEGERs Cleaner. Du sprøjter det på, lader det sidde i 5 minutter og tørrer efter. Sæben er 100% organisk og du behøver ikke vaske den af; det er nemt!

Udvendigt på grillen

Brug en engangsklud, som er opvredet i varmt sæbevand, til at fjerne fedt og snavs fra grillens udvendige sider. Du kan fx. bruge TRAEGERs Cleaner: Sprøjt det på grillen, lad det sidde i 5 minutter og tør efter med en tør klud. Vær opmærksom på at du ikke må anvende ovnrens eller lignende på din Traeger grill.  Rengør derefter din pillegrills opsamlingsspand – se næste punkt.

Tip! Anvend evt. en god kvalitets bilvoks til at pudse de udvendige flader.

Pillegrillens opsamlingsspand

Det ligner mange punkter men egentlig kan det siges ret let: Sørg for at skrabe det værste fedt og snavs af spanden og området omkring den.

Du kan sammenligne det med at tørre komfuret af. Det er ikke vanvittig sjovt men det er hurtigt overstået og virkelig tilfredsstillende – bagefter!

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til vedligeholdelsen så ring eller skriv til Backyard Livings kundeservice på
tlf. +45 77 30 40 00 eller mail cs@backyardliving.dk

 

#TraegerBronson

Her kan du se de seneste fire delte billeder på Instagram med ovenstående #. Vil du have vist dine egne stjerne-fede billeder af din grill eller maden, du har lavet derpå? Brug hashtagget og bliv vist her på vores hjemmeside.