x
Grill sammenligner
Vælg op til 3 grill, som du ønsker at sammenligne. Du kan frit vælge mellem gasgrill, kulgrill og træpillegrill.
1 grill valgt
Sammenlign Luk sammenligner

Andesteg på grillrist med andesauce

query_builder 2 t. 30 min.
face 4  personer
Gas
Let
Sådan gør du:
Gør dit fyld klar
  1. Skræl æblerne og skær dem i tern.
  2. Skræl appelsinerne og skær dem i tern
  3. Bland æbler og appelsiner med sveskerne og krydr blandingen med 1 spsk groft salt og ½ spsk peber.
Gør din andesteg klar til grillen
  1. Rens anden indvendigt – hvis indmaden følger med anden, så tag den ud og gem den.
  2. Skær kirtlerne af gumpen og kom frugt-fyldet indeni (dine blandet appelsiner, svesker og æbler).
  3. Luk anden med kødnåle eller kødsnor i begge ender.
  4. Skær de to yderste led af vingerne og kom dem i en foliebakke eller lignende, hvis andestegen havde indmad, kan dette ligeledes kommes heri. Kom også det overskydende fyld i foliebakken. Foliebakken vil fungere, som en drypbakke, hvor vi vil bruge fonden til at lave andesaucen
Start din gasgrill
  1. Tænd din gasgrill og gør den klar til indirekte varme. Temperaturen vi gerne vil have skal være omkring 160-170 grader.
  2. Tag din drypbakke med indmaden og placer den under din grillrist, der hvor du vil placere din andesteg.
  3. Hæld en liter vand i din drypbakke.
Grill andestegen
  1. Sæt andestegen i midten af grillen med brystet nedad på den grillrist, hvor drypbakken er placeret.
  2. Så længe der er en drypbakke under andestegen, er der ikke den store fare for opflamning, men vær opmærksom på, at vandet hurtigere fordamper, hvis du har en brænder tændt lige under bakken. Husk at påfylde vand undervejs, hvis bakken er ved at løbe tør.
  3. Efter 1 time vender du andestegen om, så brystet vender opad.
  4. Når anden har fået ca. 1 time med brystsiden nedad vendes anden, så brystsiden vender opad. Husk, at tjek om der er nok væske i bradepanden. Sæt evt. et termometer i brystkødet, så du let kan følge med i temperaturen. Andestegen skal have en kernetemperatur på 75 grader.
  5. Andestegen skal ca. grilles i 1½ time, så den rammer de 75 grader.
  6. Tag drypbakken ud en halv times tid inden andestegen er færdig, så vi kan lave andesaucen.
  7. Lad stegen trække i ca. 20 minutter inden, den skæres ud.
Lav andesaucen
  1. Du skal kun bruge væsken fra din drypbakke, så si væsken ned i en kold gryde.
  2. Fjern omkring 80 % af fedtet fra væsken. Det flyder ovenpå, så det er forholdsvist let at fjerne, hvis du bruger en øse eller ske.
  3. Gennem en si skal du drysse ca. 2 spsk. mel over saucen og lade det stå til melet falder til bunds.
  4. Sæt din andesauce over et varmt blus og rør godt rundt i saucen.
  5. Smag den til med fløde, æblegele, salt og peber, og farv evt. med lidt kulør.

Uanset om andestegen hører til julemenuen, Mortensaften eller en ganske almindelig lørdag, så vil den med garanti finde sin plads på dit aftensbord noget oftere efter en tur på grillristen i din gasgrill. Og som en lille ekstra bonus slipper du for osen i køkkenet. Der skal selvfølgelig serveres andesauce til vores andesteg, for en andesteg er overhovedet ikke det samme uden sauce. Vi er tilhængere af, at man godt kan få andesteg mere end 2 gange om året, især, når det er nemt at lave. Velbekomme!

Læs mere
I videon har vi leget med
  • Napoleon LEX, LEX485 rustfri stål

    LEX fra Napoleon giver plads til at eksperimentere med nye og spændende opskrifter. Med features som iGlow Light i kontrolknapper, lynhurtig høj varme, keramisk infrarød bagbrænder kan du sige farvel til den tra...

    Se mere her
Se Ingredienser
Andesteg
  • 1 and på ca. 3.000 gram
  • 3 madæbler, evt. sorten Bellea Boscob
  • 2 appelsiner
  • 400 gram svesker uden sten
  • Salt
  • Peber
Andesauce
  • 2. spsk mel
  • 2 dl fløde
  • Æblegele
  • Evt. Kulør
  • 1 l vand
  • Salt
  • Peber

Tilbehør anvendt i videoen

Til grillopskriften på vores Andesteg på grillrist med andesauce har vi leget med følgende tilbehør...

Google anmeldelser
4.9
Baseret på 10 anmeldelser