x
Grill sammenligner
Vælg op til 3 grill, som du ønsker at sammenligne. Du kan frit vælge mellem gasgrill, kulgrill og træpillegrill.
1 grill valgt
Sammenlign Luk sammenligner

Bacon Explosion

query_builder 1 t. 10 min.
face 4 - 6 
Bronson Træpille
Let
Sådan gør du:
Klargør svinefarsen
  1. Læg det hakkede svinekød, æggene, lidt mel, salt og peber ned i skål.
  2. Rør det hele godt sammen, så det bliver til en fars.
  3. Kom din fars i køleskabet, så den bliver fast.
Start grillen
  1. Start grillen og sæt den på 190 grader.
  2. Tag grillristene ud af din grill, så der kun er den nederste hylde tilbage.
Lav baconflet
  1. Tag 8 skiver bacon og læg dem lodret helt tæt op af hinanden på et stykke bagepapir/madpapir. Du kan med fordel give skiverne numre - 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8
  2. Start fra den ene ende ved at folde de ulige numre bacon 1, 3, 5, 7 op væk fra dig selv. Fold dem ca. 1/6 op.
  3. Læg nu 1 skive bacon vandret henover de lige numre bacon.
  4. Fold skive 1, 3, 5, 7 tilbage.
  5. Fortsæt med at baconflette yderligere 5 skiver vandret.
  6. Der skal laves 2 stk. baconflet, fordi vi laver 2 stk. Bacon Explosion.
Lav farsruller
  1. Tag et stykke bagepapir/madpapir og læg det oven på dit baconflet.
  2. Tag halvdelen af farsen og fordel den ud på papiret. Du skal ca. have 3 cm ud til kanten på dit baconflet uden fars.
  3. Drys godt med rub ud på hele farsen.
  4. Tag halvdelen af det revne pulled pork og placer det i en stribe langs farsen i midten.
  5. Drys halvdelen af rødløget over farsen.
  6. Fordel 6-8 skiver syltede jalapenos hen over det pulled pork. Hvis du ikke kan lide stærk mad, så kan du nøjes med mindre.
  7. Fordel halvdelen af osten oven på det pulled pork og de syltede jalapenos.
  8. Tag BBQ saucen og giv den en stribe på begge sider langs dit fyld.
  9. Rul forsigtigt farsen sammen til en tæt rulle ved hjælp af bagepapiret. Det kan drille lidt, så vær tålmodig.
  10. Tag farsrullen og læg den oven på baconflettet, og rul baconflettet med rundt. På den måde bliver farsrullen omsvøbt i baconflet.
  11. Nu gør du det hele en gang til, så du får to ruller.
Grill dine 2 stk. Bacon Explosion
  1. Tip rullerne med forsigtighed ind på midten af grillristen. De skal ca. have 60 minutter i grillen.
  2. Stik et grilltermometer ind i rullerne. Det er vigtig, at du rammer farsen, da det er den, du gerne vil have til at nå en kernetemperatur på 75 grader.
  3. Kig til dine Bacon Explosion efter 40 - 45 minutter, da de skal glaseres med BBQ sauce. Giv dem et godt lag og grill videre indtil de når en kernetemperatur på 75 grader.

Inviter bacon-entusiasterne over til en vild BBQ aften med massere af mandehørm, kolde øl og selvfølgelig bacon i lange baner. Vi har den perfekte ret til sådan en aften, nemlig Bacon Explosion! Selvom det godt kan lyde lidt fimset, at der skal flettes, så er det trods alt med bacon. Plus Bacon Explosion er fyldt med svinefars, pulled pork, jalapenos og er proppet med BBQ sauce, rub og meget mere. Vi vil garantere at Bacon Explosion vil være højdepunktet på aftenen. Frygt ej, Bacon Explosion er let at lave og det smager af endnu en lirret BBQ aften.

Vi bruger pulled pork i vores grillopskrift på Bacon Explosion og det er fordi, det smager hammer godt! Det helt møre kød, som smelter på tungen og kan bruges til stort set alt. Til at lave den pulled park, som er brugt fyldte vi en Traeger Timerline 850 med 11 nakkefilleter, som blev til 25 kg pulled pork – se grillopskriften her.

Vi griller vores Bacon Explosion i en af de større træpillegrill, nemlig Traeger Ironwood 885. Den kan klarer temperaturer op til 260 grader, har super smoke-funktion, isolerede sider OG den kan styres via WiFi i Traeger appen. Den er fyldt med fede features. Vi er vilde med Ironwood!

Vi har brugt hickory træpiller, men du kan bruge den slags træpiller, du ønsker. Alle Traegers træpiller er gode til alt og så er nogle slags fantastiske til noget mad. Her griller vi på 190 grader og det er begrænset hvor meget røg, der kommer. Derfor er varianten lidt underordnet.

Læs mere
I videon har vi leget med
Se Ingredienser
Svinefars
  • 800-1000 gram hakket svinekød
  • 2 æg
  • 1 dl mel
  • Salt
  • Peber
Fyld
  • 28 stykker hele stykker bacon.
  • ca. 1/2 glas syltede jalapenos
  • 6 skiver cheddar ost - der kan også bruges en pose revet cheddar ost
  • 200 gram pulled pork
  • En god rub, vi bruger Traeger Pork & Poultry Rub
  • En god BBQ sauce, vi bruger Traeger Texas Spicy BBQ Sauce

Tilbehør anvendt i videoen

Til grillopskriften på vores Bacon Explosion har vi leget med følgende tilbehør...

Google anmeldelser
4.9
Baseret på 10 anmeldelser