play_circle_outline youtube
Steaks Caveman Style Opskrift Gasgrill 1

Steaks - Caveman style

I denne opskrift viser vi dig, hvordan du benytter Cavemen style-teknikken til at lave de vildeste grillede bøffer. Der er altså bare noget rigtig råt over at smide et par bøffer direkte på glødende trækul.
Ild, kul og kød – så bliver det ikke mere fundamentalt, og den særlige grillsmag kødet opnår, skal nok få dig til at vende tilbage til Cavemen stilen igen og igen.
  • texture Gasgrill
  • restaurant_menu Hovedret

Ingredienser

Sådan gør du


Klargøring:

  1. Tag dine bøffer ud af køleskabet minimum 30 min. inden, at du vil grille dem.

Grillen:

  1. Sæt Kul- og Røgbakken ned i din grill, direkte oven på dine brænderrør. Dvs. at grillriste og Sear Plates skal tages væk fra det område, som bakken dækker.
  2. Fyld trækul i bakken, og sørg for, at kullene er jævnt fordelt.
  3. Tænd for brænderne under Kul- og Røgbakken i ca. 10 min. med grillens låg åbent.
  4. Når kullene begynder at blive hvide i bunden slukkes for gassen.

Tilberedning på grillen:

  1. Lad kullene blive helt hvide inden dine bøffer lægges på.
  2. Krydr bøfferne godt med salt og peber, og læg dem direkte på kullene med en tang. Det kommer til at syde godt, men det gør ikke noget.
  3. Luk låget på grillen.
  4. Vend dine bøffer efter lidt tid, og hvis der sidder kul fast på kødet, kan du ryste det af med din tang. En god tommelfingerregel er at dine bøffer skal have ca. 1 min. på hver side pr. cm de er tykke. Så hvis de er 3 cm tykke, så skal de have ca. 3 min. på hver side.
  5. Luk låget på grillen.
  6. Tag dine bøffer af, og hvis der sidder kul fast i kødet, kan du ryste det af med din tang.
  7. Nu er dit kød klar til at hvile. Det gør ikke noget, hvis det er blevet en smule mørkt nogle steder – det bidrager til den grillede smag, og kødet vil stadig være lækkert. Hvis bøfferne skal være rød-til-medium er de klar nu.
  8. Hvis bøfferne skal være medium-til-gennemstegt, skal de have yderligere ca. 4 min. på indirekte varme i grillen efter turen på kullene. Placer din grillrist i den modsatte side af grillen end Kul- og Røgbakken, og læg bøfferne på risten.
  9. Når dine bøffer er, som du gerne vil have dem, skal de hvile i ca. 4 minutter. Derefter er der bare tilbage at nyde dine steaks på rigtig caveman style.

Hotsauce:

  1. Sæt en støbejernspande ned i de varme trækul og varm panden godt op. Napoleons Sizzlepande er rigtig god til formålet.
  2. Tilsæt ca. 2 spsk. solsikkeolie, 3 fed hvidløg i tynde skiver og 3 chili efter eget valg.
  3. Steg det hele i 2-3 min. og vupti; en lækker hotsauce!
  4. Hæld saucen ud over dine Caveman bøffer mens de trækker.

Print opskriften

arrow_upward