x
Grill sammenligner
Vælg op til 3 grill, som du ønsker at sammenligne. Du kan frit vælge mellem gasgrill, kulgrill og træpillegrill.
1 grill valgt
Sammenlign Luk sammenligner

Cote de boeuf på gasgrill

alarm_add Forb. 3 min.
query_builder 40 min.
face 2-3 
Gas
Lettest
Sådan gør du:
Tænd op i grillen
  1. Tænd for din grills Sizzle Zone. Den er varm efter 1 minut, men giv den lige i 2-3 minutter, så grillristen også er helt varm.
  2. Tænd også op inde i grillen på 155-160 grader med indirekte varme. Dvs. at du tænder de yderste brændere og lader den/de midterste brændere være tændte.
Grill din cote de boeuf på Sizzle Zonen
  1. Krydr bøffen godt med salt og peber.
  2. Grill bøffen direkte på grillristen på din Sizzle Zone.
  3. Vend den efter ca. 2-3 minutter, så du griller bøffens modsatte side. Det gør ikke noget, hvis der kommer lidt flammer. Det kan ske når fedtet begynder at smelte. Du bør dog ikke forlade grillen når kødet er lagt på Sizzle Zonen.
  4. Efter endnu 2-3 minutter vender du igen din cote de boeuf, så du griller den første side igen. Men denne gang skal du dreje bøffen 90 grader i forhold til, hvordan den lå i første omgang. Meningen er, at du laver grillstreger på tværs af de første grillstreger.
  5. Efter endnu 2-3 minutter vender du igen din cote de boeuf, så du griller den sidste side, som mangler grillstregerne på tværs. Drej igen bøffen 90 grader i forhold til, hvordan den lå før, så grillstregerne sidder i skabet.
  6. Bøffen skal altså samlet set have omkring 5 minutter på hver side, eller til du synes, den har fået en pæn stegeskorpe med lækre grillstreger.
Grill din cote de boeuf på indirekte varme i grillen
  1. Når bøffen har fået den ønskede stegeskorpe, lægger du den i grillen ved 155-160 grader. Du skal lægge kødet på indirekte varme - altså i det midterste område på grillristen, hvor brænderne er slukket under.
  2. Brug et stegetermometer, så du sikrer dig, at kødet har den rigtige kernetemperatur. En kernetemperatur på 55 grader giver en cote de boeuf, som vi elsker: Nemlig flot rød.
  3. Grill din cote de boeuf på indirekte varme, til du har den kernetemperatur, som du bedst kan lide - det tager 25-40 minutter afhængig af din præference for kernetemperaturen.
  4. Lad bøffen trække 4-5 minutter inden udskæring, og så er du ellers klar til at spise et fantastisk stykke kød som INGEN kan påstå er pålægsstørrelse.

Vi kan ikke løbe fra, at vi er glade for kød. Meget glade for kød. Faktisk så glade for kød at frokosten på en event godt kan bestå af en svinemørbrad til at gnave af! I dag skal det ikke handle om gris men derimod om okse. Faktisk oksehøjreb. Og ikke i pålægsstørrelsen! Hvis du er et kød-øre som os, så ved du, hvilken udskæring vi hentyder til, nemlig: chef-bøffen… kongernes bøf… jep, Cote de boeuf! Det er en protein-basse af dimensioner! Ingen kan råbe “pålæg” når cote de boeuf’en syder på grillen og fedtet fremprovokerer flammer, som næsten slukkes i det vandfald af mundvand, fremkaldt af duften. Det er et syn for kødfråser-guderne og vi er all in!

Som altid er opskriften meget nem og resultatet lækkert. God fornøjelse.

Vi har i dag grillet på en Rogue 525 Special Edition. Den store Sizzle Zone passer perfekt til det store stykke kød og så nyder vi også blærefaktoren. Læs mere om Rogue 525 Special Edition her.

Læs mere
I videoen har vi leget med
  • Napoleon Rogue 525 Special Edition

    Nu er det slut med kedelig baghave-grillning - sig hej til Rouge 525 Special Edition gasgrill, som får dine naboer til at blive blege af ren misundelse. Den er proppet med lækkert udstyr, som giver dig den bedste ...

    Se mere her
Se Ingredienser
  • 1 kilo cote de boeuf
  • Salt – gerne flagesalt
  • Peber - gerne friskkværnet

Tilbehør anvendt i videoen

Til grillopskriften på cote de boeuf har vi leget med følgende tilbehør...

Google anmeldelser
4.9
Baseret på 10 anmeldelser