x
Grill sammenligner
Vælg op til 3 grill, som du ønsker at sammenligne. Du kan frit vælge mellem gasgrill, kulgrill og træpillegrill.
1 grill valgt
Sammenlign Luk sammenligner

Côte de boeuf

query_builder 1 t.
face 2  personer
Bronson Træpille
Lettere
Sådan gør du:
Kødet skal have stuetemperatur
  1. Tag kødet ud af køleskabet minimum en time før du vil grille det.
  2. Smid gerne lidt salt på kødet allerede nu.
Tænd grillen
  1. Kødet skal brunes af og derfor sænker vi grillristen så meget som muligt i pillegrillen, så den lægger så tæt på varmekilden som muligt.
  2. Skru temperaturen op på maks og mens grillen varmer op, så kan du gøre kødet klar. Hvis du vil serverer bagekartofler til som i videoen, så skal du lægge dem ind i grillen nu på øverste hylde, så de får så lang tid som muligt.
Gør dit kød klar
  1. Giv kødet godt med salt og peber på begge sider, og så er du ellers klar til at grille.
Brun kødet af
  1. Mens grillen står på maks temperatur - på pillegrillen, vi bruger, er der 260 grader - lægger du din kæmpe bøf ind på grillristen.
  2. Grill kødet i 5 minutter.
  3. Vend kødet, læg det et andet sted på grillristen, så du er sikker på at risten er godt varm, og grill det i yderligere 5 minutter.
Grill din Côte de boeuf
  1. Hæv den grillrist, som du har sænket, med kødet på eller læg kødet på en grillrist højere oppe i grillen.
  2. Indstil grillens temperatur til ca. 170 grader. På Traegers Timberline-modeller kan du gøre det på både grillen og i Traeger app'en på telefonen.
  3. Sæt et stegetermometer i kødet så du kan følge med i, hvornår kødet er færdigt. Hvis du har en pillegrill med WiFi, så kan du let følge med i grillens og kødets temperatur på din telefon.
  4. Når kødet har en kernetemperatur på 55-56 grader, så synes vi, at den smager fantastisk! Det tager omkring 45 minutter men hold øje med temperaturen.
  5. Tag kødet af grillen og giv salt og peber igen.
  6. Lad din Côte de boeuf trække i 15 minutter og nyd en rigtig, RIGTIG god mandebøf - eller skær den ud, hvis du gavmildt bestemmer dig for at dele!

Der er ingen, der råber “PÅLÆG!” efter dig, når du står med en Côte de boeuf – det er helt sikkert! Favorit-kæmpen af et stykke kød er altså en basse og giver respekt fra kødelskerne der ellers normalt siger, at alt under 300 gram kan kaldes pålæg. Der er altså en grund til at Côte de boeuf kaldes bøffernes konge! Ud over blærefaktoren så smager Côte de boeuf’en altså også afsindigt godt. Den er mør, saftig og absolut en virkelig god udskæring fra koen. Côte de boeuf’en er skåret ud af den lækre fedtmamorerede del af højrebet, hvor benet stadig sidder. Benet vil typisk veje omkring 200 gram, så med en udskæring på 1 kg, får du 800 gram lækkert kød.
Vi griller kødet på en af de helt store træpillegrill med WiFi, nemlig Traegers Timberline-serie. Den kan styres fra telefonen, du kan holde øje med temperaturen i grillen og kødet fra app’en og vi er pjattede med de mange nye muligheder, det giver. Mindre grill kan naturligvis gøre det. Og har du en gasgrill, så kan den naturligvis også bruges.

Vi har lavet en omgang bagekartofler dertil – og det er altså bare på den lette måde. Se opskriften for øvrige oplysninger.

Læs mere
I videon har vi leget med
  • Traeger Timberline 850

    TRAEGER Timberline 850 er den mindste grill i Timberline serien, men den er altså ikke mindre end genial. Med en perfekt blanding af funktionalitet, gadgets og super lækkert design, så når Timberline 850 nye hø...

    Se mere her
Se Ingredienser
  • 1 kg højreb i den udskæring, der hedder Côte de boeuf
  • Salt
  • Peber

Tilbehør anvendt i videoen

Til grillopskriften på vores Côte de boeuf har vi leget med følgende tilbehør...

Google anmeldelser
4.9
Baseret på 10 anmeldelser