play_circle_outline youtube
Flaeskesteg Paa Kulgrill Opskrift Kuglegrill 1
Flaeskesteg Paa Kuglegrill Opskrift 1 3673
Flaeskesteg Paa Kuglegrill Opskrift 2 3673

Flæskesteg på kuglegrill

Ønsker du at grille en flæskesteg på din kuglegrill, men er bange for, at sværene ikke bliver sprøde, eller kødet bliver tørt? Så følg blot vores opskrift her, og så er du sikret en skøn flæskesteg til middagsbordet.

  • texture Kulgrill
  • restaurant_menu Hovedret
  • restaurant_menu Frokost

Ingredienser

Sådan gør du


Klargøring:

  1. Tag stegen ud af køleskabet mindst 30 min. før du vil grille den.
  2. Rids sværene på stegen op uden at presse kniven. Brug blot knivens egen vægt til forsigtigt at skære igennem til hinden under flæskesværene, men ikke igennem den.
  3. Salt stegen rigtig godt, og pres saltet ned i rillerne.
  4. Gør derefter det samme med peber, hvis du ønsker det. Det er smag og behag, om man ønsker peber på sin flæskesteg.

Grillen:

  1. Gør din kuglegrill klar til indirekte varme med en hel grillstarter fyldt med kul eller briketter.
  2. Kom en drypbakke i bunden af grillen mellem de fyldte kulbakker, og hæld lidt vand i.
  3. Åben for top- og bundspjæld.
  4. Varm grillen godt op. Grillen må godt blive omkring 250 °C, og hvis den er varmere, så gør det heller ikke noget, for temperaturen falder når stegen sættes ind.
  5. Hvis du har en Napoleon kuglegrill, kan du hæve og sænke risten i tre niveauer. Sæt grillristen på det øverste niveau.

Tilberedning på grillen:

  1. Smør noget madolie på grillristen, så stegen ikke sætter sig fast.
  2. Sæt flæskestegen på grillristen, og luk låget.
  3. Efter 20-30 minutter på øverste grillniveau bør stegen begynde at få sprøde svær. Der er stor forskel på svinekød, så tiden (som stegen skal have på det øverste grillniveau) kan svinge meget fra gang til gang.
  4. Når sværene er sprøde, skal du sætte grillristen ned på nederste niveau, for at selve kødet kan få den rigtige temperatur uden at sværene bliver svedne.
  5. Når flæskesværene er sprøde og stegen har en temperatur på ca. 65-68 °C, skal stegen tages af grillen.
  6. Dæk flæskestegen til med et klæde, og lad den trække i minimum 15 min. Derefter er din grillede flæskesteg klar til at blive skåret ud.

Print opskriften

arrow_upward