x
Grill sammenligner
Vælg op til 3 grill, som du ønsker at sammenligne. Du kan frit vælge mellem gasgrill, kulgrill og træpillegrill.
1 grill valgt
Sammenlign Luk sammenligner

Glaseret skinke på rotisseri

query_builder 3 t. 30 min.
face Rigtig mange 
Gas
Lettest
Sådan gør du:
Start grillen
  1. Gør grillen klar ved at tænde for indirekte varme - dvs. at du tænder for brænderne i de områder, hvor du ikke vil placere din skinke. I vores tilfælde har vi 4 brændere, så vi tænder for de 2 yderste brændere og slukker for de 2 inderste brændere.
  2. Grillen skal være omkring 150-160 grader.
Sæt skinken på rotisseriet
  1. Gør skinken klar ved at pakke den ud af både plast og det stofnet, som er bundet om den. Vær forsigtig, da nettet godt kan sidde meget godt fast.
  2. Rids skindet på skinken i tern med en skarp kniv.
  3. Kom skinken på rotisseri-spyddet og sæt gaflerne fast, så skinken sidder godt og sikkert.
  4. Sæt rotisseriet med skinken fast i motoren på grillen og start den.
  5. Læg gerne en foliebakke under skinken så fedtet kan opsamles. Det er især en god ide, hvis du har en mindre grill, hvor brænderne under skinken bliver nødt til at være tændt for at opnå den rigtige temperatur. I så fald skal du hælde vand i foliebakken. Men uanset om du kører direkte eller indirekte varme, så er det en god ide med en foliebakke under kødet, så grillen ikke bliver fedtet til.
  6. Lad skinken snurre på rotisseriet i ca. 2½ time til kernetemperaturen er lige under 60 grader.
Glasér din skinke og grill den færdig
  1. Bland sennep og farin godt sammen i en skål.
  2. Smør skinken godt ind i blandingen - det kan nemt gøres mens den drejer rundt på rotisseriet.
  3. Hvis du har en bagbrænder, så tænd for den nu og sluk for bundbrænderne. Temperaturen i grillen skal være omkring 200 grader. Hvis du ikke har en bagbrænder, så nøjes med at skrue op for varmen på de brændere, som du allerede har tændt.
  4. Giv skinken yderligere 20-25 minutter med glaseringen på og tjek halvvejs om der eventuelt skal mere glasering på.
  5. Når skinken er færdig, skal den trække i ca. 10 minutter og derefter er den klar til at tage af spyddet. Det smager fantastisk med flødekartofler til!

Der er lavet mange gange og i mange varianter; nemlig den gode gamle skinke. Den er fantastisk til aftensmad sammen med flødekartofler (som vi naturligvis har en god, nem opskrift på) og lidt grønt. Men hvis du laver et ordentlig læs af en skinke, så er der lækker topping til pizzaen, fyld til pitabrødet, rester til biksemaden eller pålæg til madpakken. Martin laver en kæmpe omgang glaseret skinke på den helt nemme måde – nemlig på rotisseri uden at forkoge eller gøre andet ved dyret, end at fjerne nettet. Bassen her vejer 4,5 kilo, kostede stort set intet og vi var mange mætte, glade kollegaer den dag.

Martin bruger den fede sorte Napoleon LEX 485 til opgaven. Tvillingen i rustfri stål er en af vores absolutte bedst-sælgere og der er ingen grund til at den sorte LEX skal stå i skyggen: 4 bundbrændere, keramisk bagbrænder, Sizzle Zone sideblus, is- og marinadeboks, høj cookbox og meget meget mere. Læs mere om den fede store gasgrill, LEX485 her.

Læs mere
I videon har vi leget med
  • Napoleon LEX, LEX485 sort - udgået

    LEX fra Napoleon giver plads til at eksperimentere med nye og spændende opskrifter. Med features som iGlow Light i kontrolknapper, lynhurtig høj varme, keramisk infrarød bagbrænder kan du sige farvel til den tra...

    Se mere her
Se Ingredienser
  • 1 skinke på 5,5 kg
  • 3 dl brun farin
  • 2 dl dijon sennep

Tilbehør anvendt i videoen

Til grillopskriften på vores glaserede skinke på rotisseri har vi leget med følgende tilbehør...

Google anmeldelser
4.9
Baseret på 10 anmeldelser