x
Grill sammenligner
Vælg op til 3 grill, som du ønsker at sammenligne. Du kan frit vælge mellem gasgrill, kulgrill og træpillegrill.
1 grill valgt
Sammenlign Luk sammenligner

Kylling med krymmel af chips

query_builder 2 t. 30 min.
face 4 personer
Gas
Let
Sådan gør du:
Mariner kyllingebrysterne
  1. Minimum 2 timer inden du vil grille kyllingen, ligger du den i en god fjerkræsmarinade i en skål eller pose. Vi har lavet vores egen nemme marinade - opskriften kan du se her på hjemmesiden - men du kan også lave din egen eller købe en færdig.
Start grillen
  1. Smør grillristen med lidt madolie - bare den billige slags.
  2. Gør grillen klar til direkte varme - dvs. at du har tændt brænderen/brænderne under det område, hvor du vil lægge kyllingen.
  3. Hvis du vil lave råstegte kartofler dertil, så læg en stegeplade ind i grillens anden side, og tænd også for brænderen under pladen. Se hele opskriften for råstegte kartofler her på hjemmesiden.
Grill den marinerede kylling
  1. Kom Kyllingebrysterne på grillristen.
  2. Grill dem 6-7 minutter på hver side.
  3. Tag kyllingestykkerne af efter de er blevet grillet på begge sider, og lad dem køle af et par minutter.
Nu skal der chips på kyllingerne
  1. Kom æggehviderne i en flad skål eller en lidt dyb tallerken.
  2. Vend kyllingestykkerne i æggehviderne.
  3. Knus chipsene med den flade side af en kniv, ved at skrabe kniven hen over chipsene eller kom chipsene i en pose og knus dem i posen.
  4. Kom godt med chips på kyllingebrysterne - over det hele.
Grill videre
  1. Lav varmen på grillen om til indirekte varme - dvs. at du har slukket brænderne under det område, hvor du vil lægge kyllingestykkerne og tændt for brænderne i det andet område af grillen.
  2. Læg kyllingerne med chips tilbage på grillen. Hvis du laver råstegte kartofler dertil, så skal du stadig have direkte varme under stegepladen og den varme er nok til at kyllingen får varme, selv om der er slukket for brænderen under kyllingen.
  3. Grill kyllingebrysterne med krymmel af chips færdige - det tager cirka 10 minutter - indtil til de er sprøde.

Kylling er godt men nogle gange har man brug for at kæle lidt ekstra for den. Vi har lavet en fræk, knasende udgave med sprøde chips, som med garanti tømmer tallerkener på 0,5. Kødet er absolut sprødt og saftigt – en vinder uanset om du er 8 eller 80 år!

Vi har givet vores kylling lidt hjemmelavet marinade inden vi smed det på grillen. Du kan selv lave fjerkræsmarianden – det tager kun 3 minutter og du har ikke brug for mere end 7 ingredienser, hvoraf du har stort set det hele i forvejen! Find vores opskrift på en nem fjerkræsmariande på kun 3 minutter her.

Til kyllingen har vi fremtryllet lidt råstegte kartofler. Det er nemt at lave på en stegeplade på grillen og tidsmæssigt passer det suverænt til kyllingen. Find grillopskriften på råstegte kartofler her.

Vi griller på en Napoleon TravelQ Pro285 – med lidt god vilje er den lille transportable frækkert faktisk stor nok til en familie på 4. Og det tester vi selvfølgelig her. Vi er pjattede med den lille, transportable rejsegrill på gas – læs mere om den her.

Læs mere
I videon har vi leget med
  • Napoleon TravelQ Pro, TQ pro 285X

    Pak din Napoleon TravelQ Pro på få sekunder og inviter vennerne med på stranden, campingpladsen, sportspladsen, altanen eller hvor I har lyst til at grille noget ekstra lækkert – nemt og hurtigt. TravelQ Pro e...

    Se mere her
Se Ingredienser
  • 4 store kyllingebryster
  • 2 æggehvider
  • 100 gram chips efter egen smag - vi har brugt Kims Bølgechips med Kyllingesmag
  • Fjerkræsmarinade - køb en færdig eller lav din egen. Vi har lavet en hjemmelavet marinade på kun 5 minutter; opskriften kan du finde her på hjemmesiden

TILBEHØR ANVENDT I VIDEOEN

Til grillopskriften på vores kylling med krymmel af chips har vi leget med følgende tilbehør...