x
Grill sammenligner
Vælg op til 3 grill, som du ønsker at sammenligne. Du kan frit vælge mellem gasgrill, kulgrill og træpillegrill.
1 grill valgt
Sammenlign Luk sammenligner

Ølbraiserede svinekæber

alarm_add Forb. 30 min.
query_builder 2 t.
face 4-5 
Gas
Let
Sådan gør du:
Start grillen
  1. Gør grillen klar ved at tænde for brænderne i den ene side og luk grilllåget. Det er der, du senere skal brune dine svinekæber af.
  2. Hvis din grill har en Sizzle Zone, så tænd den på fuld varme og placér en wok derpå. Alternativt kan du tænde for alle grillens bundbrændere på fuld varme og placere din wok inde i grillen. Sørg for at wokken varmes godt op.
Svinekæberne svitses i wok og grill
  1. Imens grill og wok varmes godt op, så skal du snitte alle dine svampe og grøntsager (ikke æblerne) og pudse svinekæberne.
  2. Kom smørret i wokken og svits svinekæberne kort deri. De skal stort set bare vendes med smørret, da formålet kun er at melet senere skal kunne sidde fast.
  3. Tag svinekæberne af wokken og læg dem ind i grillen over de tændte brænderør. Her skal de have flotte grillstreger.
  4. Krydr kæberne med salt og peber.
Grøntsagerne grilles i wokken
  1. Imens svinekæberne får grillstriber i grillen, svitses svampene kort i wokken og krydres med salt og peber.
  2. Tag svampene af wokken og gem dem til senere i en skål eller et fad.
  3. Svits bacon i wokken og kom herefter hvidløg i.
  4. Rør godt rundt.
  5. Tilfør selleri, gulerødder, porre og timian.
  6. Rør rundt og lad det hele få lidt farve i wokken.
Drys mel over svinekæberne
  1. Svinekæberne tages af grillen og lægges i en foliebakke eller et fad.
  2. Drys svinekæberne med mel på begge sider ved at bruge en si. Det hjælper til at jævne saucen senere.
  3. Lad melet trække lidt ind i svinekæberne i et par minutter.
Kom øl og svinekæber i wokken
  1. Hæld 50-60 cl. af øllen i wokken.
  2. Læg herefter svinekæberne tilbage i wokken og tryk dem gerne lidt ned i øl- og grøntsagsblandingen.
  3. Hæld vand over så det lige præcis dækker kød og grøntsager.
  4. Krydr med salt og peber.
Sæt wokken i grillen
  1. Indstil grillen til 130-140 grader og indirekte varme. Dvs. at du holder brænderne slukket i det område, hvor du vil placere din wok, og tænder for de øvrige brændere.
  2. Når wokkens indhold koger på Sizzle Zonen, så skal wokken sættes ind i grillen.
  3. Herefter skal blandingen med svinekæberne bare braisere i ca. 90 minutter til kæberne er godt møre.
  4. Når der mangler en halv time skal æbletern, brombær og de svitsede svampe i wokken. Bland det godt sammen.
  5. Når hele blanding med de tilsatte æbletern, brombær og svampe har fået den sidste halve time, skal det hele smages til med salt og peber. Herefter er du done og hele terrassen skulle gerne dufte af lækre ølbraiserede svinekæber.
  6. Server kartoffelmos eller måske ris til. Velbekomme.

Jaja, vi ved det godt. Vi har lovet at vores opskrifter skal være helt lette og max skal have 10 ingredienser, som alle kan købes i den lokale brugs. Vi holder to af de tre krav her, for opskriften er meget nem og du kan købe alle ingredienserne i en (okay, måske lidt større) brugs. Men opskriften er bare så øretæve-indbydende lækker, at vi blev nødt til at vise jer den alligevel! Og du vil takke os, når dine tænder bryder gennem de helt møre svinekæber, som har søbet i grøntsager, bær, svampe og lækker øl i en god rum tid. Vi er pjattede med de møre ølbraiserede svinekæber! Særligt med en god omgang kartoffelmos til… og så er vi vilde med, at vi ikke længere behøver at besøge en restaurant, når vores cravings efter de helt møre svinekæber ikke længere kan ignoreres. Bon appétit – og vær så artig!

Martin bruger den fede sorte Napoleon LEX 485 til opgaven. Tvillingen i rustfri stål er en af vores absolutte bedst-sælgere og der er ingen grund til at den sorte LEX skal stå i skyggen: 4 bundbrændere, keramisk bagbrænder, Sizzle Zone sideblus, is- og marinadeboks, høj cookbox og meget meget mere. Læs mere om den fede store gasgrill, LEX485 her.

Læs mere
I videon har vi leget med
  • Napoleon LEX, LEX485 sort

    LEX fra Napoleon giver plads til at eksperimentere med nye og spændende opskrifter. Med features som iGlow Light i kontrolknapper, lynhurtig høj varme, keramisk infrarød bagbrænder kan du sige farvel til den tra...

    Se mere her
Se Ingredienser
  • 700 gram svinekæber (renset og klar)
  • 1 Øl, fx Anarkist fra Royal eller lignende halvmørk øl
  • 150 gram bacon i skiver, skåret i små stykker
  • ¼ selleri, skåret i firkanter
  • 3-4 gulerødder, skåret i stykker
  • 1 pore, skåret i stykker
  • 6 fed hvidløg eller 2 solo hvidløg
  • 3 portobellosvampe skåret i stykker
  • 1 kvist timian
  • 40 gram smør
  • 150 gram brombær (anden sød/syrlig bær kan også bruges)
  • 2-3 æbler, skåret i små tern
  • 100 gram mel
  • Vand
  • Salt og peber

Tilbehør anvendt i videoen

Til grillopskriften på vores ølbraiserede svinekæber har vi leget med følgende tilbehør...

Google anmeldelser
4.9
Baseret på 10 anmeldelser