Parteret Kylling
- Start med at dele din kylling i otte dele. Du skal ende ud med at have to stykker bryst, to vinger, to underlår og to overlår. Forsøg at lade skindet blive på kyllingen, når du parterer den.
- Efter du har parteret kyllingen i otte dele, krydrer du kyllingestykkerne med salt, peber og tilføj godt med BBQ krydderi til kyllingen.
- Gør din gasgrill klar, så du kan grille på både direkte og indirekte varme. Det gør du ved at tænde for brænderne i den ene side af grillen og lade den anden side forblive slukket.
- Du starter med først at grille kyllingebrysterne på direkte varme. Altså hvor brænderne direkte under kødet er tændt.
- Derefter flytter du kyllingebrysterne over på indirekte varme. Lad dem ligge i 5-7 minutter. Husk ikke at bruge den samme grilltang eller skærebræt til råt og tilberedt kød.
- Herefter gør du præcis det samme med overlårene og underlårene. Altså først grill dem på direkte varme og derefter læg dem over på indirekte varme. Lad overlår og underlår ligge på indirekte varme i 5-7 minutter.
- Så blev det tid til vingerne. Vingerne skal ikke have lige så lang tid som resten af kyllingen og derfor kommer de på som det sidste. Derefter flyttes de over på indirekte varme.
- Når alle dele af kyllingen er flyttet over på indirekte varme, grilles hele kyllingen videre i ca. 10 minutter, alt efter størrelsen på den.
- Kyllingen skal have en kernetemperatur på 75 grader, så det er let at måle, hvornår den er færdig.
En klassiker men stadig en vinder: Den grillede kylling er let at grille til UG – også selv om den skal parteres først.
-
Napoleon TravelQ PRO285X
Pak din Napoleon TravelQ Pro på få sekunder og inviter vennerne med på stranden, campingpladsen, sportspladsen, altanen eller hvor I har lyst til at grille noget ekstra lækkert – nemt og hurtigt. TravelQ Pro e...
Se mere her
- 1 stk. fersk kylling
- BBQ krydderi - færdigblandet eller din egen
- Salt
- Peber