x
Grill sammenligner
Vælg op til 3 grill, som du ønsker at sammenligne. Du kan frit vælge mellem gasgrill, kulgrill og træpillegrill.
1 grill valgt
Sammenlign Luk sammenligner

Pitabrød

query_builder 1 t.
5 stk.
Gas
Lettere
Sådan gør du:
LAV PITADEJEN
  1. Bland olie og smuldret gær i en røreskål/røremaskine og rør det godt.
  2. Tilsæt vand, øl, salt, sukker og ca halvdelen af durum og Tipo 00 melet. Rør indtil dejen er helt glat.
  3. Kom resten af melet i lidt ad gangen, til dejen er let klæbrig uden at klistre.
  4. Tag dejen ud af røreskålen, del den i 5 lige store portioner og rul hver portion til en rund bolle.
  5. Dæk bollerne med tætsluttende film og lad dem stå til koldhævning i køleskabet på en plade eller lignende i minimum 3 timer og maximum et døgn.
FORM PITABRØDENE
  1. Når du skal forme pitabrødene, så tag bollerne ud af køleskabet 20 minutter før, du vil forme dem. Det gør dejen lettere at forme.
  2. Drys durummel på bordet og tryk bollerne af pitabrød-dej let flade. Pitabrødene skal være omkring ½ cm tykke.
  3. Drys derefter lidt durummel over de formede pitabrød.
GØR GASGRILLEN KLAR
  1. Læg din pizzasten i din grill og tænd alle dine brændere på max. Pizzastenen skal varmes godt i ca 10 minutter ved minimum 300 grader. De ubagte pitabrød skal have et ”chok” når de kommer på stenen.
GRILL PITABRØDENE
  1. Drys lidt durum mel på din pizzasten og brug en pizzaspade til at få dine ubagte pitabrød over på grillen.
  2. Grill pitabrødene ved meget høj varme, gerne 300 grader eller derover. Pitabrødene skal have masser af varme for at ‘puffe op’ så når du vil kigge til dem, skal det være på lure-måden: Åben grilllåget på et minimum og tag et kort sneek peek.
  3. Pitabrødene skal grilles til de puffer op og er let gyldne på toppen. I Napoleons Rogue tager det 5-6 minutter på en kølig dansk sommerdag men det kan variere fra grill til grill og vejret spiller naturligvis også ind.
  4. Hvis du først vil spise dine pitabrød senere, så giv dem lidt kortere tid i grillen, så de ikke bliver for mørke når du varmer dem igen.

Pitabrødene bliver luftige og smager af ren nydelse! Vi er pjattede med grillet kebab og en blandet salaet i vores pitabrød men du kan gøre det præcis som du vil. Hvis du har fulgt dejopskriften på vores italienske pizza og har nogle dejklumper tilbage, kan du på få sekunder lave dem til pitabrød. Du springer bare direkte til afsnittet med ‘ Form pitabrødene’. Dej-opskriften på vores pitabrød og pizza er stort set den samme – og igen må vi simpelthen understrege, hvor nemt og lækkert det er. Pitabrødene er hurtigt lavet, de bliver helt sprøde og luftige, og du får selvfølgelig et par tips undervejs. Så derefter er der kun tilbage at vælge, hvad du vil putte i dit grillede pitabrød.

Læs mere
I videon har vi leget med
  • Napoleon Rogue, R425

    Med kvalitetsgrill som Rogue-serien fra Napoleon kan du roligt invitere familien og dine nye naboer på en hyggelig aften i baghaven. Den kompakte grillserie har plads til alt fra pølser, bøffer og store stege, og...

    Se mere her
Se Ingredienser
  • Ingredienser til 5 pitabrød á 200 g.
  • 10 gram gær
  • 200 gram durum mel
  • Ca. 400 gram italiensk hvedemel (Tipo 00)
  • 3 dl. koldt vand
  • 1 dl øl
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. fint salt
  • 1 tsk. sukker

Tilbehør anvendt i videoen

Til grillopskriften på vores pitabrød har vi leget med følgende tilbehør...

Google anmeldelser
4.9
Baseret på 10 anmeldelser