play_circle_outline youtube
Pulled Lam Opskrift Pillegrill 1 3671

Pulled lam

En Traeger er god til stort set alt grillmad, og den brillerer især, når der skal laves low & slow. Derfor er det ideelt at lave pulled pork, pulled chicken og andre møre, langtidsgrillede retter. I denne opskrift viser vi dig, hvordan du laver lammekølle på en ny måde: Pulled lam.

Vi serverer kødet i lækre fladbrød, som vi har lavet til en god wrap. Opskriften på fladbrødet kan du også finde her på vores hjemmeside.

  • texture Træpillegrill
  • restaurant_menu Hovedret
  • restaurant_menu Frokost

Ingredienser

Sådan gør du


Klargøring:

  1. Fjern det værste af hinder og fedt fra lammekøllen.
  2. Giv kødet godt med rub hele vejen rundt. Det kan være lettere at gøre det i et fad - og så kan du bruge fadet senere til opsamling af fedt, så du sparer på rengøringen af grill.
  3. Læg eventuelt lammekøllen i køleskabet i nogle timer, hvis du ønsker at kødet skal trække ekstra smag fra rubben.

Tilberedning på grillen:

  1. Stil grillen på 100 °C. Hvis din pillegrill har Super Smoke-funktion, og du er glad for røgsmag, så kan du med fordel anvende det.
  2. Når grillen er varm, lægger du lammekøllen ind og griller den i to timer. Du kan evt. lægge et fad under for at opsamle fedt og derved gøre rengøringen lettere.

Pak ind og grill videre:

  1. Efter de to timer skal du tage lammekøllen ud af grillen og lægge den på et stykke slagterpapir eller lignende.
  2. Læg tre gavmilde klatter smør oven på kødet, inden du folder slagterpapiret op omkring herligheden.
  3. Læg lammekøllen tilbage i grillen, og grill den videre ved 100 °C.
  4. Sæt et stegetermometer i kødet og når kernetemperaturen er lidt over 90 °C, er den færdig og klar til at blive pulled. Det tager ca. 8-10 timer.
  5. Server lammet i fladbrød med hummus, tzatziki og syltede agurker.

Print opskriften

arrow_upward