Skaldyr på Saltblok
- Sæt Himalaya Saltblokken på grillen og forvarm den i den tilhørende grillbakke, så blokken ikke går i stykker.
- Grill den i 15 min. ved lav temperatur.
- Derefter 15 min. ved mellem varme.
- Og til sidst 15 min. ved høj varme. På den måde griller du væsken ud af saltblokken, så din mad kommer til at stege på blokken og ikke koge.
- Skræl de hvide asparges, skær et lille stykke af bunden og halvér hver asparges på langs.
- Knæk de grønne asparges, så du kun har det friske stykke tilbage.
- Hvis tigerrejerne har skal, skal de pilles af. Du kan evt. lade et lille stykke af halen sidde på.
- Dup kammuslingerne med et stykke køkkenrulle, så de bliver tørre på overfladen.
- Kom maden på saltstenen. Start med de hvide asparges, derefter tigerrejerne, de grønne asparges og til sidst kammuslingerne.
- Når du er færdig med at lægge maden på saltblokken, skal det hele ligge og grille i ca. 2 minutter.
- Derefter skal du vender det hele i samme rækkefølge, som du lagde det på. Kammuslingerne skal være gyldenbrune, rejerne røde, de grønne asparges skal være sprøde og de hvide asparges skal være bløde.
- Krydr med peber, men undlad salt da Saltblokken giver din mad en tilpas mængde lækker Himalaya salt.
- Server med et godt stykke brød og en cremefraiche dressing til. Fx med friske urter, sennep og citron.
-
Napoleon LEX, LEX485 rustfri stål - udgået
LEX fra Napoleon giver plads til at eksperimentere med nye og spændende opskrifter. Med features som iGlow Light i kontrolknapper, lynhurtig høj varme, keramisk infrarød bagbrænder kan du sige farvel til den tra...
Se mere her
- 8 kammuslinger
- 8 tigerrejer (alternativt kan du bruge kæmpe rejer eller hummerhaler)
- 8 grønne asparges
- 8 hvide asparges
- Peber
- Brød
- Cremefraiche
- Krydderurter - fx. basilikum, purløg og persille
- Sennep
- Citron