x
Grill sammenligner
Vælg op til 3 grill, som du ønsker at sammenligne. Du kan frit vælge mellem gasgrill, kulgrill og træpillegrill.
1 grill valgt
Sammenlign Luk sammenligner

Skindstegt torsk med blomkål og hummersauce

query_builder 20 min.
face 2-3 
Gas
Let
Sådan gør du:
Lav blomkålscremen
  1. Find en gryde og kog ½ blomkål mør i vand med salt og bouillon.
  2. Tag vandet fra og blend herefter det ½ blomkål med 100 gram smør.
  3. Smag blomkålscremen til med salt.
Lav hummerfonden
  1. Pil hummerhalerne og gem skallerne.
  2. Svits hummerskallerne i en gryde med lidt smør sammen med porre, gulerod, fennikel og hvidløg.
  3. Hæld vinen ned i gryden og lad det koge næsten væk.
  4. Tilsæt vand, så det dækker fyldet og lad det simre i 30 min.
  5. Si fyldet fra og kog ”suppen” ind til det bliver en kraftig fond, så der ca. er 1 dl tilbage.
Gør din grill klar
  1. Gør din grill klar til direkte varme i den ene side og indirekte i den anden.
  2. Kom en stegeplade ind i grillen, hvor du har direkte varme og en wokpande på Sizzle Zone eller sideblus, hvis du har det på grillen.
Lav tomattopping til torskefileterne
  1. Hak dine cherrytomater fint.
  2. Kom cherrytomaterne i en skål og bland dem med finthakket basilikum, olivenolie og saften fra en halv citron.
  3. Krydr torskefileterne med salt og peber.
  4. Anret tomattoppingen på torskefileterne.
  5. Kom smør på stegepladen og læg torsken på med skinsiden ned.
Grill serranoskine stykkerne
  1. Læg serranoskinke stykkerne på den indirekte side af grillen. Hvis du har en brødhylde i grillen kan du med fordel lægge dem der.
  2. Serranoskinke stykkerne skal ligge og tørre, så det blive dejlig sprødt.
Snit og svits blomkål med sauce
  1. Hæld olien ned i din forvarmet wokpande og sørg for, at den er godt varm. Det kan du hører ved, at olien slår bobler.
  2. Snit den anden halvdel af blomkålen tyndt og svits det i wokpanden til det får lidt farve.
  3. Kom en smule safran i. Det er med til, at give det en flot rødlig farve.
  4. Kom hummerfonden og fløden i wokpanden.
  5. Kog det op og smag til med salt og peber.
Grill dine hummerhaler og tjek torskenfileterne
  1. Hummerhalerne skal på stegeplanden, når dine torskefileter er ved at være færdige. Du kan se det ved, at torsken ikke længere er gennemsigtig, men er er ved at få en hvid farve hele vejen igennem. Tag torsken af samtidig med hummerhalerne.
  2. Kom hummerhalerne på stegepalden og grill dem på den ene side i 1- 2 min. alt efter deres størrelse.
  3. Sæt din blomkålscreme ind i grillen, hvor der er indirekte varme, så den bliver lunet lidt op inden den skal serveres.
Anret din skindstegt torsk med blomkål og hummersauce
  1. Tag alt din mad ud af grillen og gør klar til anretning af maden på en tallerken.
  2. Start med en streg blomkålscreme.
  3. Kom blomkålen med saucen udover blomkålscremen.
  4. Læg et stykke torskefilet med skinsiden ned ovenpå blomkålen.
  5. Tag 3 hummerhaler og læg dem forskudt på tallerken. Det samme gør du med serranoskinke stykkerne.
  6. Afslutningsvis skal du pynte med lidt dild. Velbekomme!

I dag leger vi med en af de ypperste gasgrill, nemlig Napoleon Prestige Pro 500. Den har masser af plads i cookboxen og power på varmen – både på Sizzle Zonen og i selve grillen.

Læs mere
I videon har vi leget med
  • Napoleon Prestige, Pro500

    Rendyrket rock'n'roll og den vildeste luksus i perfekt balance mellem funktionalitet, holdbarhed og cool design. Spring ud som baghavekøkkenchef, skab nye standarder og imponer dine feinschmecker- og gourmetvenner ...

    Se mere her
Se Ingredienser
  • 400 g torskefilet med skind i to-tre stykker
  • 8-10 jomfruhummere
  • ½ fennikel
  • 2 gulerødder
  • 1 porre (det hvide)
  • 1-2 fed hvidløg
  • 150 g mix cherrytomater
  • Frisk basilikum
  • 1 citron
  • Olivenolie
  • 1 blomkål
  • ½ dl. fløde
  • 1 dl. hvidvin
  • 150 g smør
  • ½ bouillonterning (grønt eller høns)
  • 2-3 skiver serranoskinke
  • Safran og dild
  • Salt og peber

Tilbehør anvendt i videoen

Til grillopskriften på vores Skindstegt torsk med blomkål og hummersauce har vi leget med følgende tilbehør...

Google anmeldelser
4.9
Baseret på 10 anmeldelser