x
Grill sammenligner
Vælg op til 3 grill, som du ønsker at sammenligne. Du kan frit vælge mellem gasgrill, kulgrill og træpillegrill.
1 grill valgt
Sammenlign Luk sammenligner

Steak Salat med flanksteak og ranchdressing

query_builder 1 t.
face 4  personer
Gas
Lettest
Sådan gør du:
Lav din ranchdressing
  1. Bland alle ingredienserne til dressingen, rør godt og sæt den i køleskabet. Vupti! Nemt, hva?
Start grillen
  1. Gør grillen klar til direkte varme. Det gør du ved at tænde for brænderne under det område, hvor du vil grille din flanksteak.
  2. Grillen skal være 200-240 grader varm.
Gør salaten klar
  1. Snit salaten fint.
  2. Skær radiserne i tynde skiver.
  3. Hak koriander groft.
  4. Brug brøndkarse-bladene som de er.
  5. Bland det hele i en skål.
  6. Pil rødløg og skær dem halvt igennem.
  7. Grill løgene med snitfladen nedad i ca. 5 minutter, hvorefter de vendes og grilles et par minutter mere.
  8. Lad løgene køle af, skær dem i mindre stykker og fordel dem i salaten.
Grill din flanksteak
  1. Pensl flanken med olivenolie og krydr med salt og peber.
  2. Grill din flanksteak på direkte varme i 8-10 minutter pr side. Hvis du gerne vil have fede stegestreger, så drej kødet efter 4-5 minutter på hver side.
  3. Tag kødet af grillen, og lad den køle på et skærebræt.
Bland flanken i din salat
  1. Når kødet er kølet ned, skæres det i tynde strimler, og fordeles over salaten.
  2. Til sidst hældes dressingen over, og retten er klar til servering.

Hvad i hede hule hel**** laver en salat på en grillside?! Ja, vi undrede os også lidt indtil vi smagte retten fra Mr. Grilltips himself. Du kan sagtens bruge andet kød end flanke. Hvis du har en rest steg tilbage fra dagen før, et stykke skinke eller måske kold kylling, kan alle disse forskellige typer kød-fristerinde sagtes bruges. Du kan også frit blande salaten efter din egen smag; det er nemlig samspillet mellem salat, kød og den fortryllende ranchdressing, der går så godt sammen. Men altså, vi kan virkelig godt lide flanksteak, og så får du også en virkelig nem opskrift på flanken, nu vi er ved det.

Vi er pjattede med at grille og har gjort det i mange år og kommer til det i mange år fremadrettet. Meeeen nogle gange skal man dog klappe kaje og lade andre komme til; derfor har vi spurgt Søren fra Grilltips.dk om han vil lave lidt opskrifter sammen med os. Søren havde nemlig et vaskeægte grill-crush og fik efter lidt overvejelse endelig føjet en Napoleon LEX485 til grillsamlingen. Grillen har nu 5 måneder på bagen og Sørens kærlighed er heldigvis ikke blevet mindre. Han tør derfor godt lægge navn til et samarbejde om opskrifter og grilltips, og det er vi bestemt glade for.

Læs mere
I videon har vi leget med
  • Napoleon LEX, LEX485 rustfri stål

    LEX fra Napoleon giver plads til at eksperimentere med nye og spændende opskrifter. Med features som iGlow Light i kontrolknapper, lynhurtig høj varme, keramisk infrarød bagbrænder kan du sige farvel til den tra...

    Se mere her
Se Ingredienser
  • 1 flankesteak (900-1.100 gram)
  • 1 romainesalat hoved
  • 6 radiser
  • 2-3 rødløg - alt efter størrelse
  • ½ håndfuld frisk brøndkarse
  • Olivenolie
  • Evt. 1 håndfuld frisk koriander
  • Salt
  • Peber
Ranchdressing
  • 1 dl. creme fraich
  • 2 spsk. letmælk
  • 1 tsk. mayonnaise
  • 1 spsk. friskhakket purløg
  • 1 spsk. friskhakket persille
  • 1 tsk. tørret dild
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • ½ tsk. løgpulver
  • 1 tsk. citronsaft
  • Salt og peber

Tilbehør anvendt i videoen

Til grillopskriften på vores steak salat med flanksteak og ranchdressing har vi leget med følgende tilbehør...

Google anmeldelser
4.9
Baseret på 10 anmeldelser