play_circle_outline youtube
Stegt Flaesk I Rotisserikurv Opskrift Gasgrill
Stegt Flaesk I Rotisserikurv Med Nye Kartofler Og Persillesovs Opskrift Gasgrill 1 3701
Stegt Flaesk I Rotisserikurv Med Nye Kartofler Og Persillesovs Opskrift Gasgrill 2 3701
Stegt Flaesk I Rotisserikurv Med Nye Kartofler Og Persillesovs Opskrift Gasgrill 3 3701
Stegt Flaesk I Rotisserikurv Med Nye Kartofler Og Persillesovs Opskrift Gasgrill 4 3701

Stegt flæsk i rotisserikurv

Stegt flæsk med nye danske kartofler og persillesovs er noget nær den mest klassiske ret i det danske køkken. Men det behøver ikke være tidskrævende, besværligt eller uoverskueligt at forkæle familien med en omgang stegt flæsk. Vi har bedt vores grillkok om at lave retten på den lettest tænkelige måde – uden at gå på kompromis med smagen.

Vores grillkok har:
1. Lavet sit stegt flæsk i vores rotisserikurv på gasgrillen, så han slipper for at vende kødet undervejs.
2. Brugt bagbrænder, så kødet bliver helt sprødt uden risiko for opflamning.
3. Lavet nye kartofler, som holdes varme i grillen og bliver sprøde af fedtet fra kødet.
4. Lavet en god, fed persillesovs ude på grillen, så køkkenet stadig er pletfrit efter måltidet.

I opskriftsvideoen griller vi på en Napoleon Rogue® 525 Special Edition.

  • texture Gasgrill
  • restaurant_menu Hovedret

Ingredienser

Sådan gør du


Klargøring:

  1. Hvis du har købt bryststykket/stegestykket på grisen, så sidder kambenet ofte derpå. Det skal du skære af. Du kan med fordel fryse det – så har du til en god gang spareribs på et senere tidspunkt.
  2. Skær stegen i skiver. Hvis sværen på stegen er skåret på forhånd, så skærer du blot helt igennem kødet gennem de riller, stegen har i forvejen. Hvis ikke stegen er rillet, så skær den ud, så hver skive kød med svær er ca. ½ cm tyk.
  3. Krydr kødet godt med salt og peber. Vend kødet godt og krydr igen. Du kan evt. også krydre med lidt BBQ Rub.
  4. Fyld flæsket i din rotisserikurv.

Tilberedning på grillen:

  1. Tænd grillens bagbrænder på fuld styrke. Hvis det blæser meget eller der er meget koldt, så kan du evt. supplere med én af de yderste bundbrændere – men du skal være opmærksom, når du både har bagbrænder og bundbrændere tændt. En bagbrænder giver strålevarme, så det er svært at måle den nøjagtige temperatur i grillen men forsøg at nå omkring 165-170 °C. Hvis du ikke har en bagbrænder, så skal du bruge indirekte grillning ved at tænde din grills yderste brændere.
  2. Tag evt. grillristene ud, hvis rotisserikurven ellers ikke kan køre rundt.
  3. Stil et opsamlingsfad ned i grillen, og placer den under rotisserikurven. På den måde opsamler du fedtet, så grillen ikke svines til. Hvis du ikke har en bagbrænder og derfor har tændt dine bundbrændere, så er det ekstra vigtigt med en drypbakke eller opsamlingsfad for at undgå opflamning. Husk her, at du løbende skal følge op på, at der er væske i fadet, så der ikke opstår os i grillen.
  4. Sæt rotisseriet med flæsket på grillen, og tænd for motoren, så den snurrer.
  5. Grill dit flæsk i 50-60 min. til det har netop den sprødhed, du bedst kan lide.

Kartoflerne:

  1. Efter kødet har fået 10-15 minutter i grillen, lægger du kartoflerne i en gryde.
  2. Hæld vand i gryden, og tilsæt lidt salt.
  3. Kog kartoflerne til de er færdige. Det tager ca. 25 minutter.
  4. Hæld vandet fra kartoflerne, og gem det til sovsen.
  5. Hæld fedtet fra opsamlingsfadet under rotisserikurven væk.
  6. Læg kartoflerne i fadet, og stil det tilbage under kurven. På den måde holder du kartoflerne varme, og de får lidt kulør, smag og sprødhed fra flæskets fedt, når det drypper fra kurven.

Persillesovsen:

  1. Smelt smørret i en gryde, men undgå, at det bliver brunt.
  2. Kom løget i, og svits det let et par minutter.
  3. Tilsæt melet, og pisk godt i sovsen. Hvis du vil have mere sovs, så hæld mere mel i – det er mængden af mel, der bestemmer mængden af sovs.
  4. Hæld lidt kartoffelvand deri og derefter lidt mælk til sovsen har den ønskede konsistens. Vi har brugt ca. halv mælk og halv kartoffelvand. Melet begynder først at jævne, når blandingen kommer i kog. Tilsæt derfor lidt væske ad gangen, og vent til det bobler, før du kender konsistensen og derfor kan tilsætte mere væske.
  5. Smag sovsen til med salt og peber.
  6. Kom omkring halvdelen af persillen i, og smag igen derefter.
  7. Gem noget af den friske, hakkede persille til senere. Så kan gæsterne selv bestemme, om de vil have mere frisk persille i sovsen.

Anretning:

  1. Det er individuelt, om man foretrækker sit stegte flæsk lidt blødt i midten eller helt sprødt og hårdt. Vi foretrækker vores lækkert sprødt med bid - og når de rasler godt i kurven, så ved vi, at de er ved at være færdige.
  2. Tag det stegte flæsk af grillen sammen med kartoflerne, og server med persillesovsen.

Print opskriften

arrow_upward