
Svens Fede Flæskestegs-burger
- Tag flæskestegen ud af køleskabet mindst 30 minutter, før du vil grille den. Du kan evt. skylle den kølige flæskesteg, hvis den virker fedtet efter indpakningen.
- Rids sværene på stegen ved blot at anvende knivens egen vægt til forsigtigt at skære igennem til hinden under flæskesværene men ikke igennem den.
- Salt stegen godt og pres det ned i rillerne. Brug evt. chilisalt, da chilien understøtter flæskestegens egen smag og giver et lækkert touch.
- Gør din gasgrill klar til indirekte varme. Dvs. hvis du fx. har fire brændere, så tænder du de to yderste og lader de to inderste være slukket.
- Stil en foliebakke på midten af grillristen når temperaturen er omkring 205 - 210 grader. Det gør ikke så meget, hvis den er lidt mere.
- Sæt flæskestegen i din stegeholder henover foliebakken og luk låget.
- Efter ca. 30 minutter åbner sværene sig og så skal du hælde vand i foliebakken. Tip! Hvis du vil lave flæskesteg med andet tilbehør og ønsker sauce, kan du hælde vand eller øl i foliebakken og bruge væsken derfra.
- Når sværene er sprøde, skal du skrue ned for gassen – til ca. 180 grader - så selve kødet kan få den rigtige temperatur uden svedne flæskesvær.
- Når sværene er sprøde og stegen har en temperatur på ca. 68 grader, skal stegen tages af grillen.
- Dæk kødet og ikke sværene ind i stanniol. Hvis du dækker sværene, kan de blive bløde.
- Lad flæskestegen trække i minimum 15 minutter og nu er din grillede flæskesteg klar til at blive skåret ud.
- Skræl dine løg, skær dem ud i ringe og svits dem på en pande.
- Når de er brune tilsætter du brun farin og rører rundt.
- Når farinen er smeltet tilsætter du BBQ Sauce, til du synes konsistensen, er rigtig.
- Smag til med salt og peber.
- Læg dine burgerboller på grillen og lad dem blive varme.
- De grillede burgerboller skæres over og smørers med et godt lag mayonnaise.
- Du lægger et par salatblade og 2-3 skiver flæskesteg på underbollen.
- Imellem de enkelte skiver flæskesteg og lige under overbollen tilsætter du din løg-marmelade, og så er din burger færdig.
-
Napoleon LEX, LEX485 rustfri stål - udgået
LEX fra Napoleon giver plads til at eksperimentere med nye og spændende opskrifter. Med features som iGlow Light i kontrolknapper, lynhurtig høj varme, keramisk infrarød bagbrænder kan du sige farvel til den tra...
Se mere her
- 1 Flæskesteg eller kamsteg
- Salt - evt. chilisalt
- Peber
- 500g løg
- 2 spiseske Brun Farin
- BBQ sauce
- 4 burgerboller
- Salat - evt. iceberg salat
- Mayonnaise