En stjernekoks smag for grill

10. januar 2022

Koch Napoleon4429 Redigeret

Michelinrestaurant og Masterchef er blot to fremhævninger i Jesper Koch imponerende karriere, men selvom professionen som kok, restauratør og TV-dommer optager en stor del af Jespers liv, så er tiden ved grillen altid en afslappende følelse.

JK Napoleon4458 Redigeret

Oksekødspølse, ketchup, agurke-relish, remoulade, hjemmebagt brød. En simpel grillet hotdog lavet med kærlighed.

- Jeg elsker en god hotdog. Vi får jo også ganske almindeligt mad, selvom jeg er kok, så det behøver ikke at tage lang tid, fortæller en smilende Jesper Koch, mens han lægger oksekødspølserne på grillen.

For Jesper er mad nemlig hverdagskost, og gennem sit arbejde som kok og restauratør, er han blevet et kendt navn på den danske madscene. Jespers gastronomiske arbejde favner bredt, og har bl.a. talt succesfulde restauranter såsom Auberge de l’ill, Molskroen og Kocherier. I 2021 kunne Jesper ovenikøbet tilføje en michelinstjerne til CV’et, da hans restaurant, Syttende, blev tilkendt en stjerne i michelinguiden. Også på TV har Jesper oplevet lidt af en stjertestatus. Siden 2015 har han været dommer i TV3’s populære madprogram Masterchef, men det store professionelle fokus på mad betyder dog ikke, at madlavningen blive nedprioriteret i hjemmet. Her skal der nemlig også være plads til at spise godt og der bliver familiens Napoleon grill ofte taget i brug.

- Jeg synes, det er dejligt at grille. Det er en form for fritid for mig, for selvom jeg lever af at lave mad til daglig, så tænker jeg ikke på arbejde ved grillen. Der slapper jeg af og tænker kun på det mad, som jeg selv skal have at spise, fortæller Jesper.

Grill med sæsonens råvarer
Når Jesper griller, så starter han ofte med at kigge på, hvilket kød og grønt der er i sæson.

- Hvis jeg eksempelvis skulle lave en rigtig sommerflæskesteg, så kunne det jo være grønne og hvide asparges, som jeg ville grille dertil. Jeg kunne også godt finde på at lave en kompot på nye danske rabarber. Dertil ville jeg selvfølgelig også servere nogle friskkogte, danske kartofler. Når flæskestegen så er færdiggrillet, vil jeg lige give den lidt revet citronskal. Det vil altså sige, at grisen kommer til at sprudle med sommerens grøntsager. Det ville jeg elske.

Mushrooms 6 V2 Napoleon Grills
01 Koch 0430

Det handler med andre ord om de gode, friske råvarer, og her holder Jesper især af, at inddrage grillens SIZZLE ZONE™.
- Jeg elsker SIZZLE ZONEN, fordi jeg kan få grillmønster på mine bøffer lynhurtigt. Derudover er den perfekt til andre madvarer, som skal lyngrilles f.eks. kammuslinger eller små friskbælgede ærter. Det er det, jeg synes er så fantastisk. Man får den her hårde intense varme, og den helt rigtige smag af grill.

En sand familiegrill
Når Jesper griller er det dog ikke kun råvarerne, der er i fokus, det er i høj grad også selve grillen. For hvis grillen ikke fungerer som den skal, så kan udsigterne til aftensmaden pludselig blive lange.

- Jeg har en familie – vi er fem – så aftensmaden skal stå på bordet rimelig hurtigt, og her er en gasgrill klart at foretrække, forklarer Jesper.

Gasgrillen har nemlig den egenskab, at den hurtigt bliver varm, så man undgår for meget ventetid. Det er især en fordel til hverdagsmaden, som derved bliver en leg at lave på grillen.

- Når jeg griller, så er det vigtige for mig, at jeg kan stole på grillen. Jeg skal være sikker på, at den kan levere høje temperaturer, og at grillen ikke pludselig går i stykker. Derudover skal den kunne lidt af det hele, for jeg griller både kød, fisk og grøntsager. Derfor faldt mit valg også på en Napoleon grill.

Du finder Jesper Koch opskrifter på hotdogs, kammuslinger, steak sandwich og meget mere her.

Grillet Sommer Flæskesteg
Koch Napoleon4429 Redigeret
arrow_upward