Fra Nordjylland til Norge: Napoleon erobrer Norden med Backyard Living
17. januar 2025
17. januar 2025
PRESSEMEDDELELSE
Backyard Living bliver ny distributør af Napoleon Grill i Norge og styrker organisationen med nye nøglepersoner.
Den nordjyske virksomhed Backyard Living kan med stolthed annoncere, at de er blevet udvalgt som ny norsk distributør af det anerkendte grillmærke Napoleon. Denne milepæl markerer et vigtigt skridt for virksomheden, der allerede har etableret sig som en ledende aktør på premium-grillmarkedet i Danmark og Sverige.
- Det er en stor ære og tillidserklæring fra Napoleon, at vi overtager stafetten som norsk distributør efter Festival, som har gjort et flot arbejde gennem mange år. Vi ser frem til at bygge videre på denne arv og bringe Napoleons innovation og kvalitet endnu tættere på de norske forbrugere, siger Mads Lund, CEO hos Backyard Living.
Som led i denne strategiske satsning styrker Backyard Living sin organisation med ansættelsen af Mads Lund som ny administrerende direktør samt en ny regnskabschef. Desuden har virksomheden ansat en dedikeret Country Manager til Norge for at sikre lokal forankring og en stærk tilstedeværelse.
Stærk position på premium-markedet
Backyard Living har siden grundlæggelsen i 2016 specialiseret sig i at levere premium-produkter og enestående service. Virksomheden har opnået en høj brandpositionering i Danmark, og dette har været en afgørende faktor for Napoleons valg af distributør.
- Vi har en klar målsætning om at levere produkter og service af høj kvalitet til det skandinaviske marked. Med Napoleon tilbyder vi grill og tilbehør, der er blandt det bedste inden for deres kategori, og vi er dedikerede til at give både forhandlere og forbrugere en best-in-class oplevelse, fortsætter Mads Lund.
Fokus på Norge og digital tilstedeværelse
Selvom Napoleon er en veletableret spiller i Danmark, er kendskabsgraden i Norge stadig lavere. Backyard Living ser et stort potentiale i det norske marked og planlægger omfattende markedsføringstiltag, herunder landsdækkende kampagner og en ny norsk hjemmeside. Hjemmesiden vil fungere som en central platform for inspiration, produktinformation og kundeservice.
- Vi ønsker at skabe en direkte dialog med både forhandlere og forbrugere på tværs af alle kommunikationsplatforme. Vores grillunivers skal være omdrejningspunktet for inspiration og fællesskab, samtidig med at vi leverer en service, der er lettilgængelig og hurtig, uddyber Mads Lund.
En fremtid med store ambitioner
Backyard Livings rejse startede med en passion for grill og udendørs madlavning. Denne passion har drevet virksomheden til at vokse fra et lille kontor i Brønderslev til at blive en central aktør i Norden.
- Vi har tårnhøje ambitioner for vores samarbejde med Napoleon i Norge. Med vores fokus på kvalitet, innovation og service er vi overbeviste om, at vi kan løfte brandets position og skabe fantastiske oplevelser for norske grillentusiaster, afslutter Mads Lund.
Kontaktoplysninger:
Mads Lund, CEO, Backyard Living
23 22 22 59
ml@backyardliving.dk