Gozney

GOZNEYS producentgaranti

samt begrænsede 5-års garantier på Dome, Dome S1, Arc, Arc XL og Roccbox

Gozney tilbyder en producentgaranti på sine produkter samt en udvidet 5 års begrænset garanti i visse tilfælde for registrerede produkter. Hvis du har en reklamation på dit Gozney-produkt, se venligst de gældende vilkår og betingelser nedenfor.

Garantien gælder for den oprindelige køber af produktet og dækker ikke, hvis produkter er blevet videresolgt, med mindre de er købt hos en autoriseret Gozney-forhandler. Du vil blive bedt om at fremvise kvittering/købsbevis. Hvis du køber et produkt som gave, bør modtageren af ​produktet også blive gjort opmærksom på dette.

GARANTI VED PRIVAT BRUG

Dette afsnit angiver garantibestemmelserne for produkter købt til ikke-kommerciel/privat brug.

Hvor lang tid gælder garantien? Bortset fra Roccbox brændeenheder gælder garantien i 2 år på Dome, Dome S1 og Roccbox produkter fra den oprindelige købsdato og forlænges til 5 år, hvis du registrerer købet hos Gozney UK. Produkter skal registreres inden for 60 dage efter køb for at kvalificere sig til den udvidede garanti.

På Roccbox brændeenheder får du automatisk 3 års garanti fra den oprindelige købsdato uden krav om registrering. Den 3-årige garanti gælder hele Roccbox brændeenheden med undtagelse af disse følgende individuelle komponenter, som har en garantiperiode som angivet nedenfor:

  • garanti på askebakke og håndtag - 1 år
  • garanti på kernen på brændeenheden er 3 år; og
  • dørhængsler er undtaget fra garantien
  • Der skal i alle tilfælde fremvises kvittering/købsbevis

Garantien gælder alle erstatningsprodukter leveret af os, og alle erstatningsvarer dækkes af den resterende tid fra det originale produkts garantiperiode.

Hvordan registrerer jeg mit produkt for at få garantiforlængelsen? Det er nemt at registrere dit produkt. Klik her

Såfremt du har spørgsmål, eller du ikke kan få adgang til hjemmesiden i forbindelse med registrering af dit produkt, kan du sende en e-mail til cs@backyardliving.dk, hvor kundeservice med glæde vil hjælpe.

Hvad dækker garantien? Vi garanterer, at produktet i den gældende garantiperiode er uden materiale- og konstruktionsfejl. Fejlbefængte komponenter vil blive repareret/udskiftet, medmindre komponenten ikke kan tilgås eksternt, i hvilket tilfælde vi udskifter hele enheden. Garantien er underlagt visse undtagelser - se afsnittet med overskriften "Hvad er ikke dækket" nedenfor.

GARANTI VED KOMMERCIEL BRUG

Dette afsnit angiver garantibestemmelserne for produkter købt til kommerciel eller professionel brug.

Hvor lang tid dækker garantien? Garantien for Roccbox-produkter er 1 år fra den oprindelige købsdato. Garantien gælder alle erstatningsprodukter leveret af os, og alle erstatningsvarer dækkes af den resterende tid fra det originale produkts garantiperiode.

Garantien for Dome og Dome S1 gælder i et år fra den oprindelige købsdato.

Garantien for Arc og Arc XL gælder i et år fra den oprindelige købsdato.

Hvad dækker garantien? Vi garanterer, at produktet i den gældende garantiperiode er uden materiale- og konstruktionsfejl. Fejlbefængte komponenter vil blive repareret/udskiftet, medmindre komponenten ikke kan tilgås eksternt, i hvilket tilfælde vi udskifter hele enheden. Garantien er underlagt visse undtagelser - se afsnittet med overskriften "Hvad er ikke dækket" nedenfor.

Hvordan registrerer jeg mit produkt? Det er nemt at registrere dit produkt. Klik her »

Såfremt du har spørgsmål, eller du ikke kan få adgang til hjemmesiden i forbindelse med registrering af dit produkt, kan du sende en e-mail til cs@backyardliving.dk, hvor kundeservice med glæde vil hjælpe.

OBS: Registrering af et produkt beregnet til kommerciel brug udløser ikke forlænget garanti. Det kan dog være en god idé at gemme relevant produktinformation i tilfælde af en uventede garantikrav.

HVAD ER IKKE DÆKKET

Dette afsnit gælder for producentens garanti, uanset om du har købt vores produkter til privat brug eller til kommerciel/professionel brug.

Din garanti dækker ikke følgende ting/tilfælde:

  • Overfladerust (flyverust), men finder du korrosion forårsaget af rust og har brugt produktet i overensstemmelse med instruktionerne, er du berettiget til reparation/udskiftning
  • Varmepatina/overfladereaktion hvor substansen kan tørres væk
  • Forskydning af Dome Trim-stykket som følge af naturlig ekspansion og sammentrækning under brug af ovnen
  • Varmepatina/farveændring af endestykket og eventuelle logoer
  • Vandskade – på enhver del af ovnen eller brændere
  • Trætragtværktøj/-flaskeåbner eller engangsløftestrop
  • Når enheden efterlades udsat for saltholdig luft og/eller klorkilder såsom swimmingpools og boblebade/spabade
  • Ekstreme vejrforhold såsom hagl, sur regn, orkaner, jordskælv, naturbrande, tsunamier eller bølger, tornadoer eller voldsomme storme og andre miljøfaktorer
  • Dørhængsler på brændeenheder
  • Når regulatoren udsættes for direkte sollys i længere perioder
  • Hårfine revner i stenen, som ikke påvirker ovnens strukturelle styrke og holdbarhed
  • Revner forårsaget af termisk chok eller fra manglende overholdelse af producentens retningslinjer for opvarmning og sikker opbevaring
  • Små, kosmetiske malingafslag på ovnens ydre overflader, som ikke påvirker den strukturelle styrke og holdbarhed
  • Misfarvning på enhver overflade inklusive befæstelser
  • Enhver skade som følge af overdreven brug af produkterne. Overdreven brug defineres som mere end 500 timers drift om året eller over 6 timers kontinuerlig brug

Din garanti dækker ikke skade, defekter eller manglende overholdelse af garantibetingelserne i nogen af følgende tilfælde.

  • Du fortsætter med at bruge produktet, efter at have givet besked om, at det kan være beskadiget/defekt, medmindre du har modtaget skriftlig bekræftelse fra Backyard Living om andet.
  • At fejlen, efter vores rimelige overbevisning, kan tilskrives, er forårsaget af eller væsentligt forværret af:
    • Enhver forkert brug, misbrug eller uautoriseret ændring, opbevaring eller installation af produkterne af dig, dine ansatte, agenter eller lejet personale.
    • Enhver brug af produkterne af dig, dine ansatte, agenter eller lejet personale, der anses for at være i strid med specifikationen og vores anvisninger.
  • Defekten opstår som følge af, at du ikke følger vores anvisninger vedrørende den type brændstof, der skal bruges med produkterne, hvilket kun er ovntørret hårdttræ med en fugtighed på maks. 20%, eller i tilfælde af ovne andre end Dome og Roccbox, Gozney Wood eller Briquettes.
  • Defekten opstår som følge af brugen af salt
  • Defekten opstår som følge af, at produktmanualen ikke er blevet fulgt
  • Defekten opstår som følge af forkert opbevaring af produktet
  • Defekten opstår som følge af ætsende rengøringsmidler
  • Defekten opstår som følge af almindelig slid og ælde
  • Defekten opstår som følge af tilfældigt tab eller tilfældig skade
  • Defekten opstår som følge af en naturkatastrofe
  • Du har ændret produktet på nogen måde, eller
  • Produkterne adskiller sig fra eventuelle tilsvarende specifikationer som følge af ændringer foretaget for at sikre overensstemmelse med gældende lovgivningsmæssige krav.

Uautoriserede ændringer af produkterne vil resultere i, at garantien bortfalder, og ethvert køb af produkter foretaget hos en uautoriseret forhandler eller tredjepart vil resultere i, at garantien bortfalder.

Hvis der rejses garantikrav, og det ved inspektionen af produktet viser sig, at der ikke var nogen fejl, eller at garantikravet ikke kan rejses grundet en af de ovennævnte årsager, er Backyard Living berettigede til at opkræve et servicegebyr for inspektionen, og enhver udskiftning af defekt del vil være underlagt de respektive reparationsgebyrer for udskiftning eller reparation. Vi vil informere dig om omkostningerne inden reparationen. Dette gælder ikke, hvis du som kunde beviser, at du under omstændighederne ikke kunne vide, at garantikravet ikke eksisterede.

Denne frivillige uafhængige garanti ophører med at gælde efter de ovenfor angivne tidsperioder. Ingen andre garantier givet af nogen person, herunder en forhandler, vil være bindende for Gozney.

Gozney kan fra tid til anden ændre designet af sine produkter. Intet i denne garanti skal anses for at forpligte Gozney til at inkludere sådanne designændringer i tidligere fremstillede produkter, og sådanne ændringer kan ikke fortolkes som en anerkendelse af, at tidligere design var defekte.

HVOR LÆNGE GÆLDER ANSVARET?

Begrænset:

Roccbox:

Silikonemisfarvning – 2-års garanti
Termometer/Temperatur-probe – 2-års garanti
Roccbox Pizzaspade – 2-års garanti
Brændeenhed til brændsel– 3-års garanti (undtagen askebakke, håndtag og dørhængsler)
Metalforvrængning/vridning forårsaget af langvarig eksponering for varme – begrænset til 2 år, hvis ovnen bruges kommercielt
Sprækker i silikonen som følge af forbrænding
Stengulv – 2-års garanti
Askebakke og håndtag på brændeenheden - 2-års garanti

Dome:

Stengulv – 2-års garanti
Termometer – 2-års garanti
Dampstik – 2-års garanti
Elektriske komponenter – 2-års garanti

Dome S1:

Elektriske komponenter – 2-års garanti
S1 Termometer – 2-års garanti

Arc og Arc XL:

Stengulv - 2-års garanti
Plastik bro - 3-års garanti
Eklektiske komponenter - 2-års garanti 
Termometer - 3-års garanti 

VARIGHED PÅ GOZNEY TILBEHØRS GARANTI:

Der ydes 2 års garanti på alt tilbehør undtagen Dome- og Arc Stativ.

På Dome Stativ ydes der 3 års garanti.
På Arc Stativ ydes der 1 års garanti.

 

 

LOVGIVNINGSMÆSSIG MEDDELELSE

Denne garanti påvirker ikke dine forbruger- eller andre lovfæstede rettigheder.

HVORDAN DU FREMSÆTTER ET KRAV

Skulle du være så uheldig at opleve nogle udfordringer eller en defekt ved dit Gozney produkt, må du endelig ikke holde dig tilbage med at kontakte os.

Alt du behøver at gøre er at udfylde denne reklamationsformular »

Hvis du meddeler os skriftligt indenfor den gældende garantiperiode og inden for rimelig tid efter konstateringen af, at nogle eller alle produkterne ikke overholder den gældende garanti som tidligere beskrevet; og vi får en rimelig mulighed for at undersøge produkterne, og vi konkluderer, at produkterne ikke overholder garantien som beskrevet, vil vi, efter vores skøn, reparere eller erstatte de defekte produkter.

Du skal levere alle oplysninger (inklusive serienumre og billeddokumentation, hvor der anmodes om det) samt al bistand, der indenfor rimelighedens grænser anmodes om af os, for at vurdere produkterne korrekt.

Vi forbeholder os retten til at kræve, at defekte produkter returneres til os. I sådanne tilfælde dækker vi omkostningerne ved returfragt på normale vilkår inden for vores servicerede områder, og de udskiftede produkter leveres retur af os uden beregning på den oprindelige leveringsadresse. Hvis vi, efter inspektion af de returnerede produkter, konkluderer, at de ikke er dækket af garantien, returnerer vi produktet til dig for din egen omkostning.

Vi påtager os intet ansvar over for dig (uanset om produkterne findes at være dækket af garantien eller ej) for omkostningerne ved at fjerne produkter, der returneres til os under ovenstående betingelser, fra din ejendom eller for geninstallation af produkterne, efter at de er returneret.

Denne garanti er underlagt dansk lov.

arrow_upward