Ingredienser
Sådan gør du
- Fjern skallen og hovederne fra rejerne – både skal og hoveder skal bruges.
- Fjern også tarmen fra rejerne – dette gøres nemmest ved at skære ryggen op og fjerne tarmen.
- Kom wokken på din HOT WOK, og lad wokken blive godt varm.
- Kom lidt olie på, og steg skaller og hovederne fra rejerne.
- Hæld så vandet på skallerne og lad mikset komme op og simre. Mikset skal simre i ca. 15 min.
- Imens snittes galanga i 5-7 skiver, citrongræs skæres i 4 stykker og stykkerne åbnes med et slag fra enden af skaftet af din kniv.
- Snit chilierne i små stykker, champignoner i kvarte og skær skalotteløget fint.
- Efter de 15 min. sies skallerne fra, og fonden kommes tilbage i wokken sammen med hønsebouillonterning, galanga, citrongræs, champignoner, skalotteløg og limeblade.
- Lad suppen småkoge i 5 min.
- Kom rejerne, fiskesauce og chilipastaen i.
- Lad suppen småkoge i yderligere 1 min. og sluk så for varmen.
- Rør kokosmælk i, og smag suppen godt til med limesaft og salt.
- Servér suppen med koriander på toppen. Velbekomme.
Tips:
Suppen her har nogle ingredienser i, som man oftest lader blive i retten ved servering, men man lader dem blive i sin skål, hvis man får nogle af dem med i sin portion, da de mest er med for aromaen, men er for kraftige i smagen til at spise. Limeblade, citrongræs og galanga lader jeg derfor blive tilbage i min skål.