Napoleon modul – køkkenrulleholder & skraldespand
Hvis du vil have samme funktionalitet i dit udekøkken, som i det indvendige, så kræver det lidt ekstra af dine håndværker skills - og sidder de egenskaber ikke på rygraden, så er du kommet til det rigtige sted. Der skal renses, krydres og marineres, og det hele sviner en smule men så er det godt at modulet her giver dig køkkenrulle og skraldespand lige ved hånden og tilmed samlet i et fedt design. Bassen her passer til alle Napoleons Oasis-moduler.

Find forhandler
Vejl. udsalgspris
5.999 DKKDel på facebook
Napoleon Oasis skabsmodul med køkkenrulleholder og skraldespand til udekøkkenet
Aftenens menu står på grillet fisk men først skal fisken lige klargøres. Du kommer fisken på dit skærebræt og starter på filtreringen af den men hvad skal du nu gøre af alt det, du skærer fra? Det er intet problem med Napoleons indbygningsmodul for her har du skraldespanden lige ved hoften. Åben skabslågen og smid resterne i den indbyggede skraldespand. Derefter kan du passende lige vippe skuffen op og snuppe noget papir fra den indbyggede køkkenrulleholder. Hygiejnen er helt i top i dit super fede udekøkken! Der er ikke det, der mangler og det er en leg at forberede grillmåltidet til hele familien – vi snakker udekøkken Vol. 10!
FEDE FEATURES
Indbygningsmodulet fra Napoleons Oasis-serie med indbygget køkkenrulleholder og skraldespand er lavet i gråt hammerlak med skabslåge og skuffe i 304 rustfri stål. Affaldsholderen er aftagelig, så den nemt kan tømmes og fyldes på ny. Skuffen er en flip-down skuffe, der nemt vippes ned, så du har adgang til køkkenrullen. Nu har du helt styr på hygiejnen mens du griller. Samtidig har du bordplads ovenpå modulet, hvor du helt selv bestemmer, hvordan din bordplade skal se ud. Vær opmærksom på at Napoleon ikke laver bordplader, som skal købes separat.
• Indbygningsmodul fra Napoleon Oasis-serien
• Skabs- og skuffemodul til køkkenrulle og skraldespand til udekøkkenet
• Modul i grå hammerlak
• 1 skuffe i 304 rustfri stål med køkkenrulleholder
• 1 skab i 304 rustfri stål med aftagelig affaldsholder
• Justerbare fødder så modulet står lige selv på ujævnt underlag
• Er samlet fra fabrikken
• Modulet passer til resten af modulerne i Napoleons Oasis-serie
• Bordplade følger ikke med
• Mål: H90 x L61 x D61 cm