Napoleon Rogue, R425 med Sizzle Zone

Med kvalitetsgrill som Rogue fra Napoleon kan du roligt invitere familien og dine nye naboer på en hyggelig aften i baghaven. Den kompakte grillserie har plads til alt fra pølser, bøffer og store stege, og med det brede modeludvalg har både begynderen og den øvede grillchef muligheder for at overraske med spændende menuer.

Find forhandler

Del på faceook

Rogue – seriøs grillserie med plads til begejstring

Nyhed! Byd velkommen til Napoleons nyeste skud på stammen og fanebærer for den nye generation af kvalitets gasgrill; Rogue! Det fede låg, kraftige Sear Plates, større hjul – ja hele oplevelsen af Rogue-serien visualiserer kvalitet, holdbarhed, lækkert design og lots and lots of muligheder. De store sideborde giver masser af afsætningsplads og er terrassen eller altanen lidt for lille? Så er der også tænkt på det; sidebordene kan nemlig nemt tages af eller slås ned.

Rogue-serien består af tre modeller, der alle hedder 425 og det skyldes ganske enkelt at grillarealet er det samme på alle tre gasgrill, nemlig 425 kvadrattommer. Det betyder dog ikke at de tre modeller er fuldstændig ens. Denne Rogue425 er i rustfri stål og har flest features i serien.

SO MANY WAYS TO GRILL

Generelt kan man dele Napoleons grill serier i to på baggrund af brænderørenes design, Sear Plate’enes funktionalitet og lågets udseende: Der er Triumph, LE og LEX på den ene side og Rogue, Prestige og Prestige Pro på den anden. Hvis du vil have lidt større flammer og lynhurtig, knaldhøj varme, så skal du kigge på nærmere på Triumph, Le eller LEX’en. Hvis du vil have lidt mindre flammer, Sear Plates i bedre kvalitet og en lidt lavere men mere stabil varme, så kigger du på den rigtige serie.

Napoleon har med sin Rogue-serie lavet en lækker gasgrill, som godt nok er strippet for blære-features som lys, soft close, bagbrænder osv men til gengæld giver dig det, du skal bruge samt suveræn kvalitet til en fornuftig pris. Når det så er sagt så er denne Rogue425 pimpet lidt alligevel. Grillristene er lavet i 7 mm rust fri stål, sidebrændere er en Sizzle Zone – we’ll get back to that one – der er en marinadeholder på siden og to låger i underskabet. Og derudover glimter hele herligheden frækt i solen, da den er lavet i rustfri stål.

Well, well, well, about that Sizzle! Ud over en virkelig god kvalitet og markedets bedste garantiprogram, så er et af Napoleons trademark netop deres ’Sizzle Zone’ og det er der en grund til. Med Sizzle Zonen lover Napoleon dig fede flammer, masser af funktionalitet – uanset om du vil stege bøffen direkte derpå eller bruge den som et mere almindeligt sideblus – og vanvittig høje temperaturer på få sekunder. Det hele skyldes det keramiske varmelegeme, som bliver absolut rødglødende. Giv din Sizzle Zone 30 sekunder og den giver dig temperaturer på vanvittige 8-900 grader. Den bliver så varm, at madrester brænder væk og dit køds overflade bliver lækkert karamelliseret så al smagen forsegles i bøffen, stegen, koteletten eller hvad end, du ellers kan finde på at kokkerere på din Napoleon grill. Denne Rogue’s Sizzle Zone er beskyttet af en grillrist i støbejern.

OVERBLIK OVER TERASSENS NYE HOTTE BEBOER

Look no further for gasgrillen her er familiens nye øjesten. Er du alligevel lidt i tvivl om hvad den lille frækkert kan? Så læs videre her og få overblikket…

• Tre hovedbrændere i 304 rustfri stål
• Stor infrarød SIZZLE ZONE™ sidebrænder
• JETFIRE™ tændingssystem
• Sear Plates™ i 304 rustfri stål i to niveauer
• Nedfældelige sideborde med redskabsholdere
• Dobbeltvægget låg i 304 rustfri stål
• Integreret ACCU-PROBE™ termometer
• WAVE™ grillriste i rustfri stål
• Stor varmehylde til fx brød
• Stort underskab med to skabslåger
• Flytbar udvendig marinade-hylde, som kan sættes i tre forskellige niveauer i hver side.
• Fire låsbare hjul
• Primært grillareal: 43 x 59 cm
• Sekundært grillareal: 26 x 23 cm
• Mål: H119 x B129 x D60 cm og 61 kg
• President’s Limited Lifetime garanti

WHAT’S IN THE BOX

Den er fed. Den er liiige lidt for fræk. Og den er din! Familiens Napoleon Rogue er købt og selv om gassen endnu ikke er sluttet til, kan du varme dig ved tanken om alle de saftige bøffer, der lige straks skal syde i familiens nye skat. Faktisk løber tænderne allerede i vand, og det kan vi godt forstå – vores gør det samme bare ved tanken om jeres nye, fede grill.

Inden du bruger årsbudgettet for kød på en aften, skal du have samlet grillen men hvad venter dig, når du åbner kassen? Tager den lang tid at samle? Skal du have hyret en grillekspert til at samle bassen?
Ingen grund til bekymring. Hvis du har kørekort til at samle børnenes legetøj, så har du mere end kørekort nok til din nye Napoleon grill. Cook-boksen er færdigsamlet, når du modtager grillen og gasslangen er koblet på. Det eneste du skal, er at samle underskab, sætte hjul på, montere sidebordene, koble den ekstra gasslange til dit Sizzle Zone sideblus og vær’så’artig; a brand new grill awaits!

Enjoy!

FORHANDLERE AF DETTE PRODUKT

Vi sælger ikke Napoleon direkte men du er altid velkommen til at se grejet i vores showroom i Brønderslev. Husk at ringe i forvejen så du er sikker på, at der er nogen på kontoret.
Se på kortet herunder, hvor du fysisk kan røre, se og købe din valgte Napoleon grill eller tilbehør. Hvis du klikker på en markerings-dråbe, får du butikkens navn og adresse. Er der ikke lavet en markering på kortet eller er der meget langt? Så har du mulighed for at bestille hele vores Napoleon-sortiment i din lokale Bauhaus, Bygma, Kosangas, Specialbutikkerne, STARK eller 10-4 samt XL-Byg Trægården Kås.

Har du spørgsmål? Spørg bare løs – vi er altid klar til at hjælpe en grill-entusiast i nød.

Andre har set

#Rogue425

Her kan du se de seneste fire delte billeder på Instagram med ovenstående #. Vil du have vist dine egne stjerne-fede billeder af din grill eller maden, du har lavet derpå? Brug hashtagget og bliv vist her på vores hjemmeside.