Hvorfor dannes kondens i ACCU-PROBE™ termometeret?

09. januar 2024

Dug I Termometer

Dug eller kondens i termometeret kan opstå på alle grill

Dug I Termometer

Det er helt normalt, at der opstår kondens i ACCU-PROBE™ termometeret på grillen, især i fugtigt vejr, men det betyder ikke, at termometeret er defekt. Et grilltermometer er nemlig ikke vandtæt, for så ville der være en stor risiko for det springer når grillen bliver meget varm.

For at fjerne kondensen kan du opvarme grillen til høj temperatur, hvorefter duggen bør fordampe. En mere grundig løsning er at afmontere termometeret og varme det i en ovn ved ca. 200 grader med glasset nedad indtil duggen forsvinder.

Det fugtige danske klima kan vi desværre ikke gøre meget ved, men du kan dog mindske risikoen for der dannes kondensvand i termometeret ved at bruge et grillcover når det regner og evt. stille grillen i læ for regn og rusk når ikke du bruger den.

Hvorfor viser ACCU-PROBE™ termometeret "forkert"?

Det er en naturlov, at varme stiger opad, og derfor vil der altid være forskelle på temperaturmålingerne forskellige steder i en grill. Du vil ofte opleve, at ACCU-PROBE™ termometeret ikke viser præcis samme temperatur som andre termometre, du bruger samtidig. Dette skyldes, at proben på ACCU-PROBE™ måler temperaturen ved sit specifikke målepunkt og derfor kun kan og må betragtes som en indikation af hvad temperaturen er i grillen.

Temperaturen vil altid variere andre steder i grillen, særligt hvis du griller med indirekte varme eller anvender grillbakker, bagbrænder m.v. Vi anbefaler derfor altid, at du anvender et stegetermometer i kombination med grillens temperaturmåler når du griller.

ACCU Probetermometer
arrow_upward