Traeger: Rengøring og vedligeholdelse

01. august 2022

Traegercleaner Spray

Hvordan rengør og vedligeholder man en Traeger træpillegrill?

Det er hamrende let at vedligeholde en Traeger træpillegrill, men der skal selvfølgelig investeres lidt tid for at være sikker på, at grillen holder i mange år. Det er dog hurtigt og let, at holde grillen ren i det daglige.

Det skal du skal bruge:

  • Grillbørste
  • Klud
  • Viskestykke
  • Grillbetræk

Vedligeholdelse efter hver grillning:

  1. Efter hver grillning tager du grillbørsten og rengør grillristene for det værste snavs. Gør det gerne mens grillen er varm, så snavset bedre kan løsne sig
  2. Tør derefter grillen af med en våd klud og derefter med et rent tørt viskestykke
  3. Når grillen er kølet helt af, lægger du grillbetrækket over, så den kan holde sig tør indtil næste grillning. Kvaliteten af træpillerne mindskes nemlig, hvis de bliver udsat for fugt

 

Vedligeholdelse efter hver 3. grillning:

  1. Fjern asken fra brandkammeret ved at fjerne grillristene, drypbakken og varmeskjoldet og fjern asken med en støvsuger. Alternativt kan du tage en handske på, og bare fjerne det med hånden
  2. Sæt tingene på plads igen
  3. Drypbakken skrabes ren efter behov. Påfør eventuelt et nyt lag stanniol eller folie, hvis du ønsker at forlænge drypbakkens levetid
  4. Gør herefter grillristene rene med fx Trager’s Cleaner


Sådan rengør du træpillegrillens opsamlingsspand

  1. Skrab fedt og skidt væk fra grillens dræn og ned i spanden. Brug en malerpind el., som ikke er lavet i metal
  2. Løft opsamlingsspanden væk fra grillen
  3. Rengør drænet og området omkring det med køkkenrulle eller en klud
  4. Brug en malerpind eller lignende til at fjerne fedt, snavs og madrester fra opsamlingsspanden – hvis du bruger folie (enten Traegers eller fra køkkenskuffen) til opsamlingsspanden er det nemt at smide den ud og indsætte en ny


Hvordan rengør man skorstenen på en træpillegrill?

Har du en grill fra Traeger PRO-serien, så læs med her

Alt det lækre røg, som giver den gode smag til din mad, kommer ud af skorstenen og ligesom du får besøg af skorstensfejeren, så skal din Traegers skorsten også have en lille tur med mellemrum. Det tager ikke lang tid og det giver egentligt sig selv: Fjern skidtet uden at få vand eller sæbe ned i skorstenen. Hvis du gerne vil have lidt mere vejledning, så kommer det her:

  1. Skru skorstenshatten af
  2. Skrab eventuelt skidt af de indvendige sider på skorstenen med en pind eller andet, som ikke er lavet i metal
  3. Brug køkkenrulle eller en klud til at fjerne det sidste skidt fra skorstenen
  4. Gør skorstenshætten ren med varmt sæbevand, tør efter og sæt den fast igen
  5. OBS: du må ikke sprøjte vand, sæbe eller andet ned i skorstenen

Du kan sammenligne det med at tørre komfuret af. Det er ikke vanvittig sjovt, men det er hurtigt overstået og virkelig tilfredsstillende bagefter!

arrow_upward